Således skudt i Skoen
af Låsesmedes Rænker,
at Jeg Hymens Lænker krænker
- du misted selve Barnetroen
til Tillids Altergang -
I know if I'd been wiser, this would never have occurred,but I wallowed in my Blindness, so it's plain that I deserve.For the Sin of Self-Indulgence when the Truth was writ quite clear,I must spend my Life amongst the Dead, who spend their Lives in Fearof a Death, that they're not sure of, of a Life, they can't control.It's all so simple really, if you just look to your Soul.
Some say, that I'm a wise Man, some think, that I'm a Fool.
It doesn't matter either Way: I'll be a wise Man's Fool.For the Lesson lies in Learning, and by Teaching I'll be taughtfor there's nothing hidden anywhere, it's all there to be sought.And so if you know anything look closely at the Timeat others who remain untrue and don't commit that Crime.
Og idag skrives der så 1'ste Januar 2013. 1½ Måned efter den - for Børnene og Jeg - rædselsvækkende Eftermiddag, hvor Døden så brutalt nedkæmpede og borttog Irene. I Hjemmet har Dæmonerne raset og huseret. Minder har trængt sig på konstant i mit Sind. Iskolde Vinde har suset ud af Sygeværelset, hvor Kraftesløshed og Smerte har boet sammen med alle min elskede Hustrus private og Jordiske Efterladenskaber. Jeg tændte Stearinlys Natten lang, opstillede Figurer af Skytsengle, sang Salmer, spillede hendes Yndlingsmusik og hulkede mit Hjerte ned i Bunken af hjemmegjorte Cardigans, strikket af de fineste Garner - men Sorg og Angst blev stadig en vanlig Velkomsthilsen, når Jeg trådte ind i dette Rædselskabinet. Indtil den Dag, hvor Ældstedatter Sine kom mig til Undsætning og bortskaffede 12 sorte Sække med Tøj, Tasker og Sko. Indtil den Dag, hvor Jeg selv blandt Irenes sidste Ting udvalgte bare 3 Ikoner på hendes Liv, og bortskaffede Resten af de døde og for mig smerteligt uanvendelige Ting. Denne Dag bar Jeg Ceremonielt Relikvierne fra Kapellet ud i Køkkenalrummet, fik dem fysisk placeret på en oplyst Glashylde i Køkkenskabet og tildelt dem hver især en Rolle og Funktion. Med Tro, Håb og Kærlighed til Irenes Kunnen, Viden, Orden, Drømme, Fantasier, Æstetik, Værd og Moral bliver Jeg nu hver Dag, når Jeg står op om Morgenen, og hver Dag når Jeg kommer Hjem fra Arbejde, mødt af en varm og treenig Omfavnelse af Nøgternhed, Fremsyn og Mod. Med et lille Lys i Sindet famler Vandringsmanden sig mere lystigt frem i 2013. Godt nyt År til Alle i Lyskastere derude.
Her på Tredjedagen efter Begravelsen er der ikke sket den helt store Opstandelse.
Jeg hviler trygt og roligt i mig selv efter en fuldkommen ærlig, herlig og romantisk kirkelig Højtideligholdelse, en efterfølgende vennesæl Forsamling i Ormslev Borgerhus (Tak til Thomas og Per) og slutteligt en intim og samtalepræget Familiesammenkomst i mit Hjem, hvor min Søn Niels og Jimmy fra Can Blau fik anrettet de lækreste Tapas, Cava og Kagedessert efter Ønske.
I Kirken var Kisten ødselt sengedækket af langstilkede og cremefarvede Roser fra min Favorit Blomsterpige Susan fra Blomsteroraklet.
De ialt 42 Buketter og 12 Mindedonationer til Kræftens Bekæmpelse på ialt 4420 DKr henførte mig i Ydmyghed, Taknemmelighed og Stolthed
På Graven fik Susan genskabt en lysende og levende Engel, som med 2 dybe Åndedrag fremhviskede : " Far Vel ".
Erik Klejtrup, vor egen Præst og Sjælesørger i Ormslev, er en Mand efter mit Hjerte - mild, rummelig og bøjelig. Selv de mindste Gæster forstod hans Budskab om Kærlighed, Smerte og Forsoning med Livets Strabadser.
Dygtige Dan Frunza, Organist i Ormslev Kirke, blev sat på den uløselige Opgave at indlære og fremføre Pachelbel's Canon i D-Dur som Postludium på det lille Kirkeorgel blot få Dage før Ceremonien, så den vælger Jeg i stedet at afspille her på Bloggen, så i selv kan høre, hvor smuk den er.
Dagen startede ellers trist med Snuskregn og Blæst, men følte i ikke også det Brus af Forløsning og Håb, da Vintersolen pludseligt brød igennem Mørket og oplyste Kirkerummet med Skyggetegninger af Træers Grene og travle Fugle ?
Ærkeengelen Estrid, de 3 Skytsengle for Smerte, Nøgternhed og Handlekraft (Tine, Nynne og Lene) samt Ældstevennen Christian var strategisk placeret bag de sværest Sorgramte på forreste Bænkerække, hvor Gregers, ældste Broder i Aagaard Familien, flankerede sig in Loco Parentis.
Mine 2 tapre Sønner, Alexander og Niels, påtog sig den tungeste Byrde at bære deres Moder i Graven.
Lillesøster Pia og Gudbarn Emma var Midtskibsgaranter for Kurs, Fremdrift og Destination.
Lillebroder Johnny og Storebroder Kurt banede Vejen frem igennem Smertens Bølger - de er begge habile Sømænd !
Min dygtige og omsorgsfulde Datter, Sine, gik stolt forrest i Ligfølget med en hjælpende Håndsrækning til en sønderknust Enkemand.
Alle forsamlede Gæster fulgte i Procession Kisten til den bedst placerede Lokation på vor lille Kirkegård (Graver Sten anbefalede Stedet varmt), hvor der også er Rum i Overskud til, at Jeg, når Tiden er til det, igen må få Lov til at ligge ved siden af min Elskede.
Med Jeres Afsyngning af Salmen ved min Grav: "I Østen stiger Solen Op" lover jeg Jer - Min Elskede, Mine Børn, Min Familie, Mine Venner og Mine Bysbørn - at Jeg vil holde et vågent Øje med Jer og smile til Jer fra min Himmel.
Tak for, at I gav mig Rum og Grokraft til at fremdyrke min største Drøm : Kærligheden til Livet.
Fortæl mit Smertens Barn Alexander, at hans stærke Anlæg for Have Anlæg skal bruges til at bygge sin Moder en uovertruffen Rosengård.
Opmuntr min svigtede søn Niels, som besidder brændende Kærlighed til Madkunst, at udvikle Desserten Pære Belle Irene.
Sørg energisk for min savnede Datter, Oraklet Sine, som fordum gav mig det viseste Råd, at hun fortsat skal optræne og mestre Kunsten i Formidling af Udvikling og Retsind.
Lad min elskede Ærkeengel, Michael, sanse, at han var for mig den sværeste at efterlade.
Moder Eva
Lillebroder johnny og Sanne
Lillesøster Pia og Gudbarn Emma
Rie, Iben og Thilde
Moster Hanne og Johnny
Anette, Per og Lisa
Helle Fritzen
Flemming Larsen
Kurt & Familie
Ann-Liss og Hajo
Svigermoder Aase
Evy og Gregers
Svigerdatter in Spe Sara, Susanne og Lars
Birgit og Henrik
Venner :
Estrid & Johannes
Christian & Dorthe
Winnie & Ivan og Marie
Marianne & Erik
Strikkesøstrene
Anne Dorthe & Claus
Lars Nybo
Kenikan (Marco, Frank, Christian, Bjarne M, Salvatore, Bjarne F)
Kaj & Pia
Newtown og Lektor Toft
Kasper, Lotte, Claus & Ann
Line
Daniel & Kathrine, Henrik & Sacha
Caroline, Lasse, Malgorzata & Henrik
Can Blau / Jimmy
Mette & Hans Christian
Grete
Karin Lykke
Annette og Lea
Kolleger :
Kolleger fra Viby Bibliotek
Kolleger fra Højbjerg Bibliotek
Kolleger fra Scanflavour
Kirsten Svit og Henny Dahl
Margit Bryder
Bysbørn i Ormslev
Naboer Mogens & Vibeke
Gete & Eigil, Susan & Hans
Per & Dorith
Firmaer
Scanflavour A/S
Borgerservice og Biblioteker
Mindedonationer på 4420 DKr til Kræftens Bekæmpelse blev skænket af
Carsten & Jonna, Anne & Michael, Sejer
Kirsten Søby Hansen
Steen & Louise, Tove, Birthe & Vibeke
Maibritt Hansen
Ulla Røjkjær
Helle Damsgaard
Sofies Forældre ( Ina, Helle, Kairi, Ulla, Tine )
Dorthe Salamander & Kirsten Kaae
Bente & Kaare Bakkely
Kai & Pia, Tove & Torben
Strikkesøstrene
Scanflavour A/S
En særlig Tak skal lyde til det private Hjemmehjælpsfirma Svaneservice, og i særdeleshed til Annette og Lea, som til min allersidste Stund plejede mig nænsomt og stod bi med Indsigt og moden Handlekraft. Uden Jer havde min Mand Michael været fortabt.
Det er sikkert ikke Alle, som helt nemmer, hvor hårdt det slider på både Sind og Nerve, når man igennem 12 År, som allernærmeste Pårørende til en Kræftpatient med kronisk og aggressiv Sygdom, til Stadighed skal kunne se Forfaldet i Øjnene, samle Overskuddet til Håbet og kæmpe i Trodsighed mod Ondet, når Nederlagenes Gentagelse bare bliver hyppigere og hyppigere.
Derfor var det en sand Lise (den Skarnstøs !) for Sjælen, da 9 af de 12 Strikke Apostle igår var samlet her i Hjemmet til Andagt om Garnet samt for at skabe lidt Munterhed i Irenes Liv, før hun idag skulle påbegynde det Tredje Forsøg på at finde et Kemoterapeutikum, der kan bremse den nu stærkt recidiverende Cancer Metastasering.
Så vi var begge idag rimeligt godt rustede til den første af 9 intravenøse Infusioner med Cellegiften Docetaxel.
Den erfarne, dygtige og menneskekærlige Sygeplejerske Helle jog - under alles tilbageholdte Åndedræt - frisk en Kanyle i Irenes Port-A-Cath og fik succesfuldt kreeret et frit Gennemløb til Vena Subclavia i første Hug. Superflot Manøvre !!
Under 1’ste Gennemskylning af Porten med Phys.Vand fik Irene Vanter og Sokker på. Ikke bare sådan nogle almindelige Hygge-Nogen, men nogle alvorligt overdimensionerede Grillhandsker og Kickboxing Boots fyldt med IS – tunge som Bly. Velfungerende Udstyr til Forebyggelse af Hud/Negleskader og Føleforstyrrelser i Fingerspidser og Tæer, skulle Jeg hilse og sige.
Og så : Dryp – Dryp – Dryp… Først uendelig langsomt, og da ingen anaphylaktisk Reaktion indtraf, blev der skruet op for Hanen.
Giften var på ingen Måde ubehagelig for Irene; men Kæft hvor hun frøs – og det gjorde Nas i Fusserne!
Min tapre Heltinde gennemstod hele Seancen uden at Kny – kun med en sluttelig, og ganske harmløs; men alligevel eskalerende, Irritation over ikke at kunne komme hurtigt nok Hjem med Falck's Båre Transport. Senere på Eftermiddagen er vi Hjemme igen. Dejligt genopvarmet, og efter at have fået velfortjent Ros for sin Udholdenhed, står Irene lige så stille og artig ved Skrivebordet og nørkler med et Blogindlæg, medens jeg sidder og arbejder ved PC’en.
Jeg kaster lige et tilfældigt blik over på hende – og så ryger mit Hjerte op i Halsen ! Jeg letter lige i Vejret - vælter Arbejdsstolen – og med 2 Skridt når Jeg hende og griber med begge Hænder hendes Skuldre. “Hvad sker der med dig ?”, råber jeg og rusker hendes Krop. “ Har du det dårligt ?” Irenes Læber var helt blå !
Det gammelkendte, irettesættende Flammeblik fra hendes Øjne beretter omgående, at hun bestemt ikke fejler noget som helst. Og Reprimanden kommer prompte : “Hvad Fanden mener du? At gøre mig så bange – hvad bilder du dig egentlig ind?”
Jeg fører Irene hen til Spejlvæggen, og beder hende om at lukke Munden op. Det meste af Tungen er dækket af en giftigt udseende, Galde grøn Belægning.
Og så bliver HUN rigtigt bange. Irenes Krop spændes bagud som en Flitsbue, og Jeg sværger på, at hendes småtkrøllede Hår rejser sig som Piggene på en skræmt Pindgris.
“ÅH NEJJJ”, skriger Irene rædselsslagen, og Jeg ser, at hun bliver helt hvid i Ansigtet. “Mine Tænder er også helt blå”, hulker hun.
“Dine Tænder!?”, siger Jeg. “Sig mig lige engang – har du spist noget, som Jeg ikke ved af”. “ Jaaa-haaa”, flæber Irene; “de Bolcher, som Jeg fik af Dorthe igår” (Fru Kahr, red.).
Se - nu ved Jeg så ikke rigtigt, om der har sneget sig en Medicin eksperimenterende Alchymist ind på mit Resort. Det viser sig ved en nøjere Inspektion på Gerningsstedet, at den famøse Pose Slik kommer fra Irenes Føde-Ø, Møn, og at de hjemmelavede Bolcher indeholder både Curcumin samt Bis[4-(N-ethyl-N-3-sulfophenylmethyl)aminophenyl]-2- sulfophenylmethylium dinatrium salt, der jo som bekendt, ikke just er ukendte Stoffer i Anvendelse ved eksperimentelle Behandlinger af visse neurogene Lidelser.
Om Sammenhængen skal ses i dette profylaktiske Lys, må afklares ved et nøjere Forhør af den – efter min egen personlige Mening – mest intellektuelle og indsigtsfulde af Strikkesøstrene.
Jeg er så taknemmelig over at være kommet i den heldige Situation, at Irene kan blive båretransporteret med Falcks Rednings Korps til de, velsagtens ildevarslende, Sygehus Scanninger af Kræftens Progression.
Fredag Morgen på et yderst årle Klokkeslæt ruller et prangende mobilt Pleje Fartøj ned ad vores alt for trange, Stendige beklædte Indkørsel.
En gråsprængt ældre og myndig Herre banker på Døren, byder et frisk Godmorgen og lægger herefter umærkeligt en Dæmper på det Hysteri, som opstår hos Kvinder, som bliver taget på Sengen !
Situationen og Pladsforholdene fordrer, med Brud på Rygsøjlen og en ganske nylig indopereret Hofteprotese, at Irene selv, ved Hjælp af Krykker og Morphin, slæber sig ud af Sygeværelset og ned af Dørtrinet for at lade sig nedlægge på den ventende Båre.
En yngre, køn, stærk og tydeligt dedikeret Ungersvend, svøber nænsomt Irene ind i Tæpper og Sele fæstner hende sikkert, før hun på Glideskinner bliver gelejdet ind i det ventende Automobil.
Under hele Sygetransporten er der Fokus på Irenes Smerter, Kvalme, Køresyge og min Panikangst.
Der samtales under Kørslen om konkrete Gøremål og fremtidige Forbedringer i både det private og offentlige Rum. Nysgerrig, men høflig Indspørgen til begge vores Liv og Levned afløses af en over Telefon, noget forbitret synes Jeg, Samtale med AMK (Akut Medicinsk Koordination).
Vi ankommer fuldstændigt på Minuttet præcist efter Tids Planlægningen i Receptionen på Skejby Sygehus, Aarhus.
Alas – Koordinatorerne fra AMK Præ-Hospital Systemet har angivet forkert Adresse – forkert Afdeling.
Den på Stedet modtagende Sygeplejerske er PISSE morgensur og disser den stolte Falk.
Ikke særligt klogt gjort af syge Plagersken !
I en sammenbidt Retræte med panisk Patient, lamslået Pårørende; men med total Orden i Udstyr og Mission, bringer Falkene os 15 minutter senere frem til det, oprindeligt af Hospitalsvæsenet, bestilte Ankomststed.
Hvorfor kommer I for sent ?
PS ! Nøjagtig samme Historie udspillede sig dagen før om Torsdagen på AUH, Nørrebrogade, Aarhus.
Skam få AMK ! Må Jeg ikke nok få den gamle Vagtcentral tilbage ?
-----------------------------------------------------------------
Kære Falke og Falkonerer – I er Alle Del af en stolt, privat Bataljon, som besidder og fordrer militærisk Præcision, samt opgaveløsende og selvopofrende Disciplin.
Lad jer ikke slå ud af det Offentlige Bureaukrati's og Politikernes ressourcebesparende System Eksperimenter !
Nu forligt med Tanken, Eders Naade, Deres eviggyldige Attraa mod Min Sjæles Søsters sanselige Medleven og kunstneriske Færden, finder Deres aggressive Kald til falden Livsværd på nu tolvte Aar ikkun Avl af Spot og Spe fra mine Frænder.
Alle syner, Enden ikke naaes i signet Strid foruden svære Tab i begges Lejre. Deres Højmægtighed vil i Trods kun stande mut på Valen uden Gunst.
Jeg byder derfor Fred til Os i Tvisten, og bringer her som Blot Min Hjertets Støtte til Vort gemeene Beste, om I troeligen skænker Bruden Naadsensbrød.
Perlemorens sagte Vækst samt skønne Væsen i Altet nyder idel Agt.
Jeg ønsker ikke her at fremstå som værende Græsk-Katolsk på Området, så et godt Bud på en konverteret koptisk Recept på disse populære, fritterede Snacks, som i Mellemøsten serveres indlejret i Pita Brød med Salat, Pickles og Tahin/Yogurth Dressing, kunne være som følger:
Ingredienser til 1500 g (135 styk)
1000 g tørrede Kikærter (Udblødt vægt 1333 g)
10 Fed knuste Hvidløg
1 finthakket Løg
150 g finthakket Persille/Koriander
3 Spskf. Mel
2 Spskf. Tahin
4 tskf. Salt
4 tskf. Spidskommen
2 tskf. Paprika
2 tskf. Koriander
1 tskf Kardemomme
1 tskf. Peber
--------------------
4 tskf. Natron opløst i 100 ml koldt Vand
Skal det absolut være lidt mere autentisk-faraonisk, anvendes Hestebønner istedet for Kikærter, men er også mere bøvlet, fordi de udblødte Bønner skal afhindes før Brug.
De 24 timers udblødte Kikærter passeres 2 gange igennem Kødhakkeren på fin Hulskive. Alle øvrige Ingredienser, pånær Natron, tilsættes, og mixes herefter godt sammen på 10 Minutter i Røreskålen ved langsom Hastighed. Massen sættes til Afkøling indtil Brug, hvor Natron Opløsningen tilsættes langsomt under gentagen Omrøring.
Med dette lille fikse Falafel-Jern tager det ingen Tid at forme små flade Boller på cirka 11 g per Styk.
Steg 6 Stykker ad Gangen - godt 60 Sekunder - i en lille tykbundet Gryde med 5 cm Olie ihældt. Hold de færdigstegte Falafel varme i Ovnen. Velegnede til Frysning.
Og det bedste ved det hele er, at min Appetit-nedregulerede Hustru spiser dem med stor Fornøjelse !
Først spejdede Jeg fra Ende til Anden, og så var Jeg simpelthen bare nødt til at undersøge Alt nøjere for at kunne forstå Kvaliteterne i Begge disse Kunstværker.
Jeg indrømmer - det var med lidt bange Anelser, Jeg JuleAftensDag underkastede den franske MuskelAnd en Jule-Rets patalogisk Undersøgelse. Corpus var fuldstændigt intakt bortset fra de amputerede Haandled og ved første Øjekast ikke eviscereret! Hvad kunne mon gemme sig af Uhyrligheder under det pæne Ydre.
Musculus Sphincter Ani Exterior fremstod dog en Kende opsvulmet, og det var først da jeg forsigtigt med en skalpel fik gennemskåret Bughinden og opdagede at Tarmsættet var væk, at den grufulde Sandhed gik op for mig.
"AHA" - skreg Skurken på uforståeligt Spansk! "Dette umælende Væsen har været underkastet en Post Mortem "Vacuum assisted Gut Sucking"".
En gyselig Torturmetode, havde vi blot været 400 År tilbage i Tiden; men Jeg var dog helt forvisset om, at lige netop denne moderne Praktikalitet var blevet udført i Overensstemmelse med nøjere beskrevne Procedurer EFTER Afgangen af Andens Ånd.
Herefter var det for mig blot at udføre en udvidende manuel, abdominal Exploration for at rive Hjerte, Lever, Lunger og Kråse ud af Kadaveret.
Som enhver kan se, har Dyret været yderst velnæret med lidt rigeligt Fedt om Hjertet. Kråsens Indhold af Småsten, Græs og Majs tyder også på et Opdræt under friere Vilkår.
De 32 kirurgiske Stål Klamper, som har sammenhæftet Operations Arret i Irenes venstre Balle (desværre er der nedlagt Forbud mod at vise Billede heraf), fik hverken Nynne eller Jeg Lov til egenhændigt at fjerne, selv om Vi havde megen Lyst til det.
En - af Systemet - autoriseret Sygeplejerske kom derfor Idag Hjem til os, og fik gjort en Ende på Komedien. Hun var da godt nok noget sur !
Direkte hjemfløjet fra Paris hviler denne prægtige, halsbrækkede Fugl nu ud på Lit de Parade - køligt i sin Kiste og Terrasse overdækket - spændt ventende på mine 2 nu næsten voksne Sønners Hjemkomst til Julefesten.
I År vil Domicilet blive indrettet og omdøbt til “L’Hôtel des Invalides”.
Mens de knoglesvage Kvinder vil tilpasse sig behageligt i Sygestuen med “fornÒw¶(è)lè Fremmel” og tålmodigt afvente Mændenes kulinariske Præstationer og tåle deres Storskryden, skal Freden sænke sig over os alle og give os fornyet Styrke.
En glædelig Fest ønskes alle I, som så flittigt har fulgt med og bidraget med gode Råd og Omsorg i dette Annus Horribilis. Elsk jeres Nære.
Hera - Gudernes Dronning - overtalte Sirenerne til at stille op til en Sangdyst mod Muserne. Muserne vandt Konkurrencen og afplukkede herefter alle Sirenernes Fjer og lavede Kroner af dem.
I Raseri over at have tabt, blegnede Sirenerne og sprang ned i Jordehavet, hvor de skabte et klippefyldt - og for alle Søfarere - dødsens farligt Ørige.
På trods af de mistede Fjer, holdt deres Gudenatur dem i Live, men på de nøgne Klippeskær var ingen Næring at finde for den Sømand, som ikke havde kunnet modstå Sirenens lokkende og uimodståeligt skønne Sang.
Sirenens selvbestaltede Fange sultede derfor uhjælpeligt ihjel uden Egen Handlekraft til at kunne forlade Øen.
Det påstås, at Sirenen dør, hvis man hører hendes Sang og alligevel er Viljestærk nok til ikke at blive draget mod hende.
Mi par d'udire ancora,
o scosa in mezzo ai fior,
la voce sua talora,
sospirar
e l'amor!
O notte di carezze,
gioir che non ha fin,
o sovvenir divin!
Folli ebbrezze del sogno, sogno d'amor!
Dalle stelle del cielo,
Altro menar che da lei,
La veggio d'ogni velo,
Prender li per le ser!
O notte di carezze!
gioir che non ha fin!
o sovvenir divin!
Folli ebbrezze del sogno, sogno d'amor!
divin sovvenir, divin sovvenir!
Om Jeg da blot i Mørket får genkalde din Stemme og atter skue Lyset i dine Øjne
Når Fruen ikke længere tror på, at Årets selvavlede Høst bliver ekstraordinær god, og derfor sammenbidt drager ud i Landskabet - fouragerende hjemligt brandede Alfred/Katrine/Holger Danske Afgrøder - hjembringende kassevis af blankpolerede og vægtstandardiserede danske Tomater - har hun Selv bedt om Balladen.
Hun orker nemlig ikke Selv at konsumere dem !
Så disse pæne, nationale og racerene Vækstafkom ligger nu artigt ventende - i 25 graders Varme - på Irenes Sult og forgår forventeligt i ædel Råd.
Jeg er jo Selv sagt en pæn og ordentlig Husbond, så brovtne Kommentarer uddeles derfor ikke på denne Konto.
Jeg græder ikke længere over spildt Mælk !
Men så dumper visse vise Sten op i Blogsfæren.
Liselotte transformerer kortvarige Livsglæder til langtrækkende Livsnydelser.
Vitrificerer organiske, glade Sommerminder og Indtryk.
Trængende langt ind i Mørket forude.
Og så var det jo lige, at Pråsen gik op for Mig.
Hvad var det egentlig, med det Tørreaggregat, jeg dengang købte over Nettet, for at kunne producere dehydrerede Fødevarer.
Elementet har faktisk nu stået ½ År ubrugt på den ubrugte 1'ste Sal i Huset.
Nu skal den Sygeramtes impulsive Grønt Indkøb godt nok beneficieres!
Jeg har i min Varetægt friske Krydderurter en Masse - Sel (tant pis) - og lige nu Selv en lille Smule Overskudsenergi.
Flæk Bæsterne. 'Lin'em up' på Linje. Bombarder dem med Ko(n)ens Livskundskab og Eliksir.
Tør dem i 4 timer ved 68 C og derefter 9 timer ved 50 C. - og lad os så se i Morgen tidlig, om der ikke er skabt et nyt Glædes Element, der bare vil sukke efter en ordentlig Infusion med den bedste Olivenolie.
Lad Mig så alligevel her dryppe lidt giftig Malurt i Bægeret og vise "Den lamslåede Svagpisser og alle hendes Medsammensvorne", hvad MINE Egne og lige nu hurtigvoksende Tomat Kulturer fra syditalienske Alberobello snart vil være i Stand til at præstere
- Hvis Du bare kan vente lidt endnu - Elskede !
Her Dagen efter kl. 18.00 blev de nu ret dehydrerede Mini-Vitaminbomber påfyldt en passende Glasbeholder sammen med 4 hele Hvidløg og derefter langsomt og ganske varsomt overhældt med en sufficient Mængde Olivenolie, i Forvejen opvarmet til 130 C.
En Stødkogning blev således herved undgået, ej heller Glassprængning indtraf; men en kontrolleret og momentan in situ UHT (Ultra High Temperature) Pasteurisering med rigelig Dampafgang og Headspace Evakuering lykkedes.
Efter omgående lågpåsætning blev de Semi tørrede Tomater sat i Køleskab.
Jeg forventer ikke, efter denne lille tekniske Manøvre, at der med sådan en kulturel Koncentration vil være Risiko for Fremvækst af dødbringende Mikroorganismer - Nogen Sinde.
Som lykkelig og Godtroende "foragtede" Jeg tidligere denne "Shit-Com"-Serie.
Plat, fordummende og negativt tænkende TV-Fylderi !-tænkte Jeg.
Men lige præcis Idag har Jeg set - og forstået nøje -, hvorfor Disse groteske og morbide Indslag I andre Sammenhænge kan fremstå som forstandige og måske af denne Årsag bliver udsendt netop på denne allersidste Fredag i Måneden.
Heri halshugges og kropsparteres dagligdags og trivielle Begivenheder, som snedigt kommer til at intimidere den overordnede Retfærdigheds Sans og Magtbrynde i Forhold til Ens selvvalgte Livsholdninger og Behov.
Svinehunden render frit rundt og flænser i slapt og løst Kød.
Irenes Hjerte arbejder desværre lige nu ikke helt så flittigt på Grund af de sidste 24 Ugers Epirubicin Behandlinger.
At hendes overordnede Arbejdsleder i Aarhus Kommunale Biblioteksvæsen efter Irenes 35 Års Ansættelse ikke længere vil vide af Hende, på Grund af Manglende Sikkerhed omkring Diagnosticeringen af Hendes fremtidige Cancertilstand,varsler ilde om kommende Massefyringer af Personale i Personlig Krise.
Irene modtog med Posten sin Fyreseddel i Dag.
Chefen har med velberådet Hu valgt at gå på Ferie, og overladt Henrettelsesproceduren til Eksekutionsnævnet : CØP.
Jeg føler Mig opmuntret til herefter at tie Krysteren ihjel!
Barsel, Psykisk Stress og Livstruende Sygdom vil i ÅKB efterfølgende og fremover medføre en omgående Afskedigelses Overvejelse i Ledelsen.
Bloggen er efterhånden Pest befængt med mine dårlige Vibs og Opkast.
Jeg kunne lige så godt have været Julia Roberts mandlige Medspiller i Erin Brockovich (Bah).
Der er forøvrigt delte Meninger om hendes Næse er pæn eller ej; men Jeg kan faktisk godt lide den!
Jeg må i gang igen med Fornuft og positiv Kreativitet. Så nu går Jeg ud og laver sure Agurker !
Lige nu er der slet ikke Vækst Kontrol i Drivhuset. De 2 små artige Agurkeplanter, Jeg satte ud i Juni, kaster nærmest aggressivt deres Yngel efter mig. Jeg samler Pligt skyldigt ind, for derefter at fortvivle, når Køkkenbordspladsen bliver for trang.
Efter 1 døgns kold udsaltning og dræning af de i forvejen tykt skiveskårne Agurker, blev de overhældt med kogende 3% Eddikesyre og fik lov at marinere endnu 1 døgn.
Herefter blev Lagen siet fra, kogt op, og smidt tilbage på Agurkeskiverne.
Efter afkøling blev Lagen atter frasiet og bortkastet.
En frisk kogende Lage bestående af en 60/40 Blanding af 6% Eddikesyre og Rørsukker blev herefter tillavet.
Henkogningsglas blev ifyldt de forsaltede og formarinerede Agurkeskiver blandet med lidt Peberrodsstængler (Fucking Weed !), Rosa Peberkorn, Laurbærblade og ødselt drysset med Spidskommen.
Den kogende sursøde Lage blev derefter fyldt i Glassene til Randen og Låg sat på.
Det gav så lidt Køkkengriseri.
Så Hvem skal Jeg nu finde på at svine til ? Jeg er rastløs !
Men Hallo, Hr. Aagaard - Du har jo Ferie nu !!!
Det kunne Fordum hænde, at man fik en Endefuld for Uartighed?
Kanske man måtte tage imod en Ørefigen for genstridig Trods.
Somme tålte en Kindhest for bevidst Ulydighed.
Der blev vist også udstukket et par flade i Forbindelse med menings- og kompromisløse Skænderier.
Visse gik i Byen; drak sig fulde og endte med at slå Hinanden på Tæven.
Hedengang eksisterede dog alligevel et ubeskrevet Fair Play Codex omkring Ydmygelse, Undskyldning og Overgivelse.
Disse Forgribelser foregik altid i en fælles selvreguleret og kontrolleret privat-Sfære, og sjældent endte nogen med alvorlige Mén.
I Dag risikerer man i det offentlige Rum, tilfældigt eller med ondt Overlæg, at blive Lammetævet !
Gik du anderledes klædt? Gestikulerede du for udfordrende? Var du alt for lydelig? Havde du en for høj Score Rate? Var du bare Dig Selv; men alligevel helt anderledes end os andre?
Selv når du mindst aner det, risikerer du pludselig uden Grund og forudgående Varsel at blive omringet af en Flok rabiate Aggressorer i Blodrus, og som anklager Dig for usømmelig Optræden.
Retsproceduren vil være usammenhængende og Non Argumentativ.
Dommen fra Voldstribunalet er prædestineret og uden Ankemulighed.
Eksekveringen er prompte.
Vender du Kinden til, får du et Nakkedrag.
Kigger du bønfaldende i Bøddelens øjne, modtager du en Skalle.
Bøjer du Hovedet, bliver du sparket i Skridtet.
Synker du herefter i Knæ, vil Slagene hegle ned over Dig.
Falder du til sidst bevidstløs omkuld, stamper De 3 Voldsmænd dit Ansigt til ukendelighed.
------------------------------------------------------------------------------
Skarpretteren troppede igår op - personligt og alene - her i Hjemmet i et forvirrende privat/offentligt Embeds Medfør.
Overbragte køligt og uempatisk en mundtlig, påtaget og pligtskyldig; men alligevel selvbestaltet Beslutning om Irenes fremtidige Afskedigelse med Udgangen af hendes aktuelle Kemoterapeutiske Sygdomsforløb.
Denne øverste Beslutningstagers Uforberedthed var evident, eftersom Vedkommende endog ikke var vidende om, at Irene om nu 14 dage, den 1. August, kan celebrere sit 35 Års Jubilæum som Den Børne - og Ungdoms litterære Muse (næst efter Traute) i Aarhus Kommunes Biblioteksvæsen.
Nøje afstemt på selv samme Tid, udsendtes fra Sekretariatet i Baglandet et Verificerende Brev på dette Møde samt det prædestinerede Afskedigelses Varsel.
Dette Brev blev så modtaget her i Dag.
En sådan Eksekutions Procedure er Kræft æde Mig lamslående !
En sørgelig Præcedens skabende Prøvesag om Fyringer af Langtidsygemeldte offentligt ansatte i Århus Kommune er således også nu begyndt i vores Del af Landet !!
Kujonagtigt at vælge netop den ud, som lige nu har den svageste Modstandskraft.
Eller måske en helt bevidst og nøje udtænkt Slagmarksstrategi, fordi man formoder, at Irene ikke fysisk magter at gennemstå en længere fagretslig Proces.
Min Kemo lidende Hustru er nu atter blevet slået i Jorden, berøvet Glansbilledet af sig selv som en hjemvendt skabende, givende og anerkendt Kulturformidler.
Hvor meget mere skal der til, før hun bliver liggende og ikke mere kan rejse sig op ?
Som nærmeste Pårørende er det hjerteskærende og sjælsnedbrydende blot at kunne se passivt til overfor disse gentagne Livstrusler og Nedslagninger.
Et af mine foretrukne Rejsemål er Ingemannsland. Her har alle Indbyggere Pli og er rige på Kultur i Sprog, Billede, Skrift og Tale.
Godkendelse af min Ansøgning om permanent Opholdstilladelse Dér har desværre nok ret lange Udsigter.
For det første er mit Pas udløbet, og Fornyelsen kommer til at bero sig på BorgerService's Identitetsbekræftelse af min Person.
For det andet er det tvivlsomt, om mine kulturelle Kvalifikationer lever op til Mindstekravene for Omgang med Kapitæler og blomstrende Billedsprog.
Men pyt med det - Jeg kan altid øve Mig så længe.
Jeg kommer alligevel aldrig at nå dem længere end til Sokkeholderne, og så har Jeg jo trods Alt mine hjemlige Engle og Dæmoner at holde Styr på.
)|(
Med sydlandsk Ild og Modet, Nordens Kvinde
Med Troskab gjemmer dybt i rene Sind,
Du voved Dig i Konstens Løngang ind,
Hvor Kjærlighed kun Veiens Traad kan finde.
Du famled Dig ei veiløs frem i blinde:
Høit Hjertekilden strømmed til din Kind;
Fra Øiet faldt hvert Tvivlens Taagebind;
Din Tro blev Haab, dit Haab Klarseerinde.
Du saae den underfulde Straaletraad,
Som lønlig knytter Jord og Himmel sammen —
Du Englen saae med Brev i Alterflammen.
Du Traaden greb — og Aandens Drøm blev Daad:
Af Englens Haand i Alterlyset skrevet,
Dit Kald beseglet stod i Flammebrevet.
Dæmoner har forfulgt mig mangengang
Med Niddets Pilegift fra skjulte Buer.
Du smiled rolig — og de blev til Fluer;
Imens de surred, atter glad jeg sang.
Men blev mig dog hin Surren alt for lang,
Blev Harmens Funker i min Sjæl til Luer,
Fra Taget over Dig der kurred med Duer,
Dit Smil Dæmonen i mit Bryst betvang.
Med Spot jeg havde smeddet hvasse Pile,
Som skulde mine Plageaander ramme —
Jeg loe — og kasted dem i Ovnens Flamme.
Du kunne tyve Vintres Sang fremsmile
Før jeg til Skjoldet greb og Digterværget,
Mig Huldren havde rakt fra Tryllebjerget.
Var der Nogen, som hørte Braget, da Meteoritten fra Hjerterummet - udstødt fra Stjerneklyngen Cancer -gennembrød Bevidsthedsfæren og eksploderede i Milliarder af "Tænkelige" Tanker ?
Var der Nogen, som så Glimtet, da Ordene lød : Jamen, Det ser jo godt ud !
Var der Nogen, som fornam Vægtløsheden af 2 Eksistenser i Uligevægt, styrende mod Equilibrium ?
Vores individuelle Drømme blev omgående forliget i Éen fælles Tro.
Lettelsen steg momentant, for derefter at blive forankret i Vores fortidige splittede Smerte.
Samling og Adskillelse forenedes spontant Her og Nu.
Du er i Ro - Jeg er i Ro.
Sammen griber Vi Muligheden for at være Fælles i Enighed omkring Alvor.
Mette sagde :Hvor ville jeg gerne læse din blog - jeg kan mærke du har noget på hjertet - men din 'ukontrollerede' brug af stort begyndelsesbogstav gør den desværre nærmest ulæselig.
Alkymisten sagde : Kære Mette,Forsøger blot ret nu at genfinde Min Identitet. Søger tilbage for at rette Min fortidige sociopatiske Umælen.Er i Øjeblikket bestemt ikke vaks-men dog lærenem!Hvem er egentlig Du, som retter ?Har Du Noget på Hjerte, eller har Du blot Noget på Hjertet ?
Blogmediet har været En stor Hjælp til Selvforståelse og Retningssans i En ellers for Mig ret så plagsom Livsperiode.
Jeg bliver voldsomt ked af Det, når anonymiserede Personer retter Deres negative Kritik mod Min Person eller Holdninger uden at bringe Klage i Kontekst.
Jeg føler Mit Privatliv intimideret (og bliver faktisk lidt Angst) når En anden voksen anonym Kvinde telefonchikanerer Mig midt om Natten fra Et utilsløret Telefonnummer registreret på Læsø.
Hvorfor synes Nogen, at Jeg ikke må søge at udvikle Min Egen Skrivestil ?
Bevares - Formen er måske lidt pretentiøs "Old School"; men er faktisk Et nyttigt Redskab til at holde Tekster rene for uoverlagte Ytringer (læs Nærlæsning og Selvransagelse).
Grunden til, at Jeg skriver Dette Indlæg, er ikke at moralisere over uforstandige, hætteklædte Menneskers Ligegyldighed overfor Andres Følelser, men blot at minde Alle om, at enhver Internethandling efterlader Sig Spor.
Enhver PC efterlader Sig ved Besøg på En fremmed Hjemmeside en IP adresse, som utroligt nemt kan fysisk lokaliseres.
En Eftersøgning kunne måske finde frem til En sjusket Sports & Modebutik i En ret så trist Del af Hovedstadsområdet.
Lokationens offentligt tilgængelige Oplysninger kunne tænkes at henvise til Navn, Adresse, Telefonnumre samt eventuelt et Google Map Billede af Et ligeså kedeligt Parcelhus i Selv samme By.
2 hvide Gipselefanter foran Hoveddøren ville nok signalere Tilstedeværelsen af En modeløs Person.
Et Billede af Personen dukker måske også op ved Navnesøgning i diverse Sociale Fora, og kunne således bekræfte Fordommen om Eksistensen af En grå midaldrende kvindelig Blogger, som løfter Sig Selv ved at nedgøre Andre.
En sådan Research ville dog nok være på Kanten af Det etisk forsvarlige; men altså bestemt En Mulighed.
Og nu kommer Jeg så til Sagens Kerne. Et moralsk Dilemma, som kan være svært at forholde Sig til :
Ville Det være meget forargeligt at afsløre Identiteten på En Anonym Blogpu..., eller skal Man hellere finde Sig i fortsat at blive bo.... i Rø... fordi Man har Pli?
Jeg sletter gerne omgående Dette Indlæg samt Min tidligere Kommentar til Anonyme "Mette", hvis Hun vil forklare Mig, hvorfor Hun har ønsket at gøre Mig endnu mere ked af Det, end Jeg i forvejen er - bare på Grund af Nogle Kapitæler i Et ellers muntert og velskrevet Blogindlæg, som i hvert Tilfælde har gjort Strikkeheksen vældig glad.
Ikke for at være Selvfed, - men Det er faktisk En af De mest positive og muntre Anbefalinger, Jeg nogensinde har skrevet til En Anden Person.
Som Et taknemmeligt Blotoffer for Min ugelange Rolle som Vågekone på Hospitalet, havde Min elskede Hustru i går Aftes arrangeret En Glædespige til Mit Velbehag.
Til Udfrielse af Sorg, Smerte, Frustration - akkumuleret over De sidste 3 Måneder.
Nervøs og beklemt ved Denne uvante Situation trissede Jeg Den sidste Time før Dette meget specielle Møde rundt i Huset - ikke nyvasket ; kun skamfuldt etagevasket- iført løse Gevandter - jagede Nullermænd - tændte Stearinlys - anrettede Et let Ostebord - kunne ikke finde Ro.
Da Bilen endelig, dog uendeligt langsomt, rullede ind på Vores skærvebelagte Gårdsplads, forføjede Jeg Mig skyndsomt op på Værelset på Første Sal, hvor Seancen skulle foregå, for at foretage En sidste; forstillet Inspektion samt Situations Forestilling, og lod Irene Selv om at modtage Den tilkaldte Forløser.
Jeg tog Mig sammen, gik fattet ned af Trappen, og måtte uvilkårligt, åndeløs stoppe op ved Synet af Denne lysende, spinkle - dog spændstige - Engel, hvis ranke Kropsholdning - løftede Hage og stærke, erfarne, prøvede Øjne - beroligende hilste Mig Godaften. Hendes Duft var Kamfer og Vanille.
Forblændet og tidsrøvet gennemstod Jeg En høflig; men obligatorisk Menage a Trois; indtil Tidspunktet uundgåeligt skulle indtræffe; at Den planlagte Akt måtte udføres.
I Det umøblerede, hvide Værelse afdækkede Jeg genert Min Overkrop og lagde Mig derefter på Briksen med Armene tæt ind til Kroppen og stirrede frygtsomt ned i Gulvet med tilbageholdt Åndedræt.
Jeg kunne fornemme, at Hun grundigt olierede Sine Hænder tæt ved mit Ansigt. Duften af Ædeltræ gjorde Mig Døsig i Hovedet og tung i Kroppen.
Da Hendes Hænder lagde Sig let mellem Mine Skulderblade stivnede Min Krop først instinktivt; men Et fortsat stigende Pres og En forøget Tyngde fremmanede Et forblindet, blødt Fokus på Denne intrigerende Håndspålæggelse.
Ved langsom og grundig Malen, Ælten og Pres blev hver enkelt Muskel i Overkroppen fysisk bevidstgjort, opløst, udtaget, lagt til Side i En velordnet Rækkefølge indtil Følelsen af Følelsesløshed indtraf.
I omvendt Orden blev Kropssegmenterne genindsat under kyndig, messende og belærende Recitation af De tilhørende latinske Nomenklaturer. .. in Dolores Musculus Supraspinatus......
Vi havde i går Et lindrende Besøg af Strikkeheksen, foranlediget af Irene, for at få frigjort Den Nerve i Venstre Skulder, som var blevet fastklemt under Et Fejlløft af Mit nye 150 kg tunge Terrasse Køkkenbord for 1 Måned siden.
Med Sin Enmands Hær formår Lene at stille en 'Home Mobile' Kampenhed til Rådighed til Bekæmpelse af Alle De Muskel Konstriktioner, som Vi pådrager Os ved Løfteskader, forkerte Arbejdsstillinger, forkrampede og fortvivlede Tilværelser.
Lene Klitgård er En anderledes tænkende og særdeles fremragende, moden samt empatisk nyuddannet Massør med Egen Klinik i Aalborg, som Jeg kun varmt kan anbefale.
Min Skytsengel for Handlekraft er nok lige nu Den Person, som Jeg beundrer allermest for Lærdom, Heltemod og Fremdrift.
Jeg lægger gerne Krop til Hendes videregående Akupunktør Kandidatur i Nålestiks Operationen : Fra Menneske til Pindsvin !
Hvis Irene er rigtig God i Dag, og adlyder Den Præscriberende's Medikation (og ikke snyder sig til at tage Piller fra og gemme væk !!!), og lover, at indtage En afstemt Næringsmængde ( og det skal Jeg F...... nok sørge for) får Jeg måske allerede nu En skæv Eksistens Hjem til Huset. Hvorfor ? Igår væltede Det bare ind med akutte Cancerpatienter på Sengeafdelingen D2 - og Der er i Sandhed i Dag ikke nok Ressourcer tilgængelige på Afdelingen for Alle Palliative Patienter. Jeg er lige nu så Pis hamrende Træt af Systemets (MEN BESTEMT IKKE SYGEPLEJE PERSONALETS) Mangel på Dækning af Individuelle og Marginaliserede Klient Behov, og fortørnet over, at Man til De svært Radioterapi-ramte Mundhule/Tunge/Svælg/Spiserørs Patienter ikke formår at tilbyde blot 100 ml af Et appetitvækkende - lindt næringsrigt Fluidum, som har Et neutralt pH, fysiologisk salt concentration, Partikelstørrelse mindre end 500 um, ikke astringerende eller krydret. Derfor !
Alle De præfabrikerede og frosne Special Kost Produkter bliver fremstillet Centralt og skal sandsynligvis dække mindst 75% af samtlige Hospitalspatienters Smags Præferencer. Men; Jeg skal nok Selv klare Det, hvis ellers Narkotiserings Strategien holder; men Jeg er bestemt ikke tryg ved at få Irene smidt Hjem igen så tidligt.
Indenfor Den allernærmeste Fremtid ser Jeg mig nødsaget til at forlade Dig - midlertidigt - for at kunne sikre Min Egen Arbejdssituation.
Jeg overlader Dig alene, måske helt til Din Egen Skæbne.
Du vil ligge her vingeskudt i Sivene, hvor Du trods Alt kan søbe lidt Væde; men Jeg kan ikke konstant skærme Dig mod Nattens Kulde og Dens glubske Rovdyr.
Du føler sikkert Et Svig fra Min Kant; men Jeg kan efter 3 Måneders Fravær ikke længere trække Mangel Situationen ud.
Jeg SKAL handle NU; ellers går ALT i stå.
Jeg flyver kun kortvarigt til De varme Lande, for derefter at lynafgræsse Det kolde Nord.
![IMG_7150[1]](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgeznznqtxyUyfpLMMORy6Hcaz3-a-Km1Gf5B4VHx3PCqqgvPpYQYZmn4i1ftc6lF12TwXEInfVV4Zf2pr3mw9spYF0MCFUDnF32amHmLZg9xg2yc8kpm-hlIoMpfRp25SpgBxQe2e1oz8/s1600-h/IMG_7150%25255B1%25255D%25255B13%25255D.jpg "IMG_7150[1]")
Jeg bliver voldsomt ked af Det, når anonymiserede Personer retter Deres negative Kritik mod Min Person eller Holdninger uden at bringe Klage i Kontekst.
Jeg føler Mit Privatliv intimideret (og bliver faktisk lidt Angst) når En anden voksen anonym Kvinde telefonchikanerer Mig midt om Natten fra Et utilsløret Telefonnummer registreret på Læsø.
Hvorfor synes Nogen, at Jeg ikke må søge at udvikle Min Egen Skrivestil ?
Bevares - Formen er måske lidt pretentiøs "Old School"; men er faktisk Et nyttigt Redskab til at holde Tekster rene for uoverlagte Ytringer (læs Nærlæsning og Selvransagelse).
Grunden til, at Jeg skriver Dette Indlæg, er ikke at moralisere over uforstandige, hætteklædte Menneskers Ligegyldighed overfor Andres Følelser, men blot at minde Alle om, at enhver Internethandling efterlader Sig Spor.
Enhver PC efterlader Sig ved Besøg på En fremmed Hjemmeside en IP adresse, som utroligt nemt kan fysisk lokaliseres.
En Eftersøgning kunne måske finde frem til En sjusket Sports & Modebutik i En ret så trist Del af Hovedstadsområdet.
Lokationens offentligt tilgængelige Oplysninger kunne tænkes at henvise til Navn, Adresse, Telefonnumre samt eventuelt et Google Map Billede af Et ligeså kedeligt Parcelhus i Selv samme By.
2 hvide Gipselefanter foran Hoveddøren ville nok signalere Tilstedeværelsen af En modeløs Person.
Et Billede af Personen dukker måske også op ved Navnesøgning i diverse Sociale Fora, og kunne således bekræfte Fordommen om Eksistensen af En grå midaldrende kvindelig Blogger, som løfter Sig Selv ved at nedgøre Andre.
En sådan Research ville dog nok være på Kanten af Det etisk forsvarlige; men altså bestemt En Mulighed.
Og nu kommer Jeg så til Sagens Kerne. Et moralsk Dilemma, som kan være svært at forholde Sig til :
Ville Det være meget forargeligt at afsløre Identiteten på En Anonym Blogpu..., eller skal Man hellere finde Sig i fortsat at blive bo.... i Rø... fordi Man har Pli?
Jeg sletter gerne omgående Dette Indlæg samt Min tidligere Kommentar til Anonyme "Mette", hvis Hun vil forklare Mig, hvorfor Hun har ønsket at gøre Mig endnu mere ked af Det, end Jeg i forvejen er - bare på Grund af Nogle Kapitæler i Et ellers muntert og velskrevet Blogindlæg, som i hvert Tilfælde har gjort Strikkeheksen vældig glad.
Ikke for at være Selvfed, - men Det er faktisk En af De mest positive og muntre Anbefalinger, Jeg nogensinde har skrevet til En Anden Person.