onsdag den 19. maj 2010

Confirmo

Ind imellem hænder Det, at Man bliver lidt overrasket over Sig Selv.

Som Det skete Nu i Søndags Formiddag, da Piazzaen hen over 1 times Tid fyldtes med pænt opstadsede Familier, der havde klart Fokus på ca. 30 præmature Kjortel beklædte Drenge og Piger.

Der var tydeligvis Tale om En Konfirmation, og Denne Begivenhed tages med megen Alvor her i Balestrate. Alle var mødt op; Familie-Venner-Bekendte, Naboer samt Alle De, som alligevel plejer at gå i Kirke Denne Dag.

Irene og Jeg bed Hovedet af Al Skam, og En Halv Time efter Gudstjenesten var gået i Gang, sneg Vi Os ind i Kirken og stillede Os diskret aller bagerst.

Gudstjenester tager rigtig lang Tid her i Balestrate. Denne Konfirmation tog rigtig, rigtig lang Tid - næsten 3 Timer. Efter Trosbekendelsen, hvor De små Poder En efter En i Mikrofon og over Højtaler bekendtgjorde Deres selvvalgte og personificerende Konfirmations Ord, som blev bekræftede højlydt og samstemmende af De nær 300 Kirkegæster, afsang Konfirmanderne En vidunderlig Salme med entusiastiske og barneklare Røster, medens Præsten og Alle Hans Håndlangere ved Alteret havde Vildt Gang i En hel Masse Relikvier og Ceremonielle Handlinger.

Det var her, Det gik galt. Som En Tidevandsbølge skyllede Følelserne ud fra Den knugende Knude i Maven, op til Klumpen i Halsen og sprang ud af Øjnene på Os Begge. Det var Den rene "Tåre" Kanal Rundfart.

Der kan selvfølgelig godt have eksisteret Et underliggende Post Traumatisk Stress Syndrom bag Denne spontane Reaktion; men hold da op, hvor var Det En fantastisk smuk Oplevelse.

Vi så Hinanden i Øjnene, og var Begge klar over, at Dette var Det rigtige Tidspunkt at snige Sig ud igen !

lørdag den 15. maj 2010

Tyk og tynd Tun

Det var nok Et af De bedste Valg, Vi nogensinde har foretaget Os!

Efter Den forfærdelige Onsdag, hvor Dommen over Irene blev afsagt, og hvor Det trods Alt gav Mening at fælde Éen tapper Tåre ved Udsigten til at kunne "nøjes" med Éet Halskirurgisk Kræft Indgreb og 25 Strålebehandlinger.

Thi Torsdag transporteredes To trætte Tilværelser til Trapani.

Tid til Glemsel; Tid til Fokus; Tid til Omsorg.

Her sidder Vi nu godt placeret i Dette hedengangne Fiskersamfund på Siciliens Nord-Vestkyst i En behagelig overdækket Tagterrasse, og betragter Livet gå forbi. Her er Huden tæt på Benet - Vinterkrisen varsler ilde for Sommerens Tourist Gold-Rush.  

Men i Balestrate fyldes hele Kirkepladsen stadig Fredag Formiddag med deltagende Bysbørn, når En af De Gamle går bort.
Fredag Aften svirrer Byens Kærlighedssyge Unger omkring Kirkepladsen og tør ikke rigtigt give Sig hen.
Før eller Siden skal Vi Alle mødes, og indtil da skal Livet læres at leve.

I En lille afsides Gade i En endnu mindre Butik hang Et Skilt med Teksten: Idag har Vi Tun.

Så her til Aften har Vi fået Tun. En tynd og fuldstegt til Irene; En tyk og rødstegt til Far. Nye tynde Bønner; nye tynde Rødløg, nye soltykke Tomater, lidt Pasta; lidt Pane; lidt Vino - Bianco til Mor - Rosso per Me.