lørdag den 31. december 2011

Bønner til Isis - Pha La Phel -

Jeg ønsker ikke her at fremstå som værende Græsk-Katolsk på Området, så et godt Bud på en konverteret koptisk Recept på disse populære, fritterede Snacks, som i Mellemøsten serveres indlejret i Pita Brød med Salat, Pickles og Tahin/Yogurth Dressing, kunne være som følger:

Ingredienser til 1500 g (135 styk)

1000 g tørrede Kikærter (Udblødt vægt 1333 g)
10 Fed knuste Hvidløg
1 finthakket Løg
150 g finthakket Persille/Koriander
3 Spskf. Mel
2 Spskf. Tahin
4 tskf. Salt
4 tskf. Spidskommen
2 tskf. Paprika
2 tskf. Koriander
1 tskf Kardemomme
1 tskf. Peber
--------------------
4 tskf. Natron opløst i 100 ml koldt Vand

Skal det absolut være lidt mere autentisk-faraonisk, anvendes Hestebønner istedet for Kikærter, men er også mere bøvlet, fordi de udblødte Bønner skal afhindes før Brug.

De 24 timers udblødte Kikærter passeres 2 gange igennem Kødhakkeren på fin Hulskive. Alle øvrige Ingredienser, pånær Natron, tilsættes, og mixes herefter godt sammen på 10 Minutter i Røreskålen ved langsom Hastighed. Massen sættes til Afkøling indtil Brug, hvor Natron Opløsningen tilsættes langsomt under gentagen Omrøring. 
Med dette lille fikse Falafel-Jern tager det ingen Tid at forme små flade Boller på cirka 11 g per Styk.
Steg 6 Stykker ad Gangen - godt 60 Sekunder - i en lille tykbundet Gryde med 5 cm Olie ihældt. Hold de færdigstegte Falafel varme i Ovnen. Velegnede til Frysning.

Og det bedste ved det hele er, at min Appetit-nedregulerede Hustru spiser dem med stor Fornøjelse !



onsdag den 28. december 2011

Vi trygger Sammen

Kryber sammen 001Kryber sammen 002Kryber sammen 003Kryber sammen 004

OsIsis, annam kuns Smuler fra de riges Bord.
Imedens Moders Liv så sagte svinder,
din Vinterpels i Fylde vinder.
Når Heden turer ned, vi søger sammen Nord.

tirsdag den 27. december 2011

Ante inviso - Post investigo

IMG_7072IMG_7076IMG_7080IMG_7077
Først spejdede Jeg fra Ende til Anden, og så var Jeg simpelthen bare nødt til at undersøge Alt nøjere for at kunne forstå Kvaliteterne i Begge disse Kunstværker.

Jeg indrømmer - det var med lidt bange Anelser, Jeg JuleAftensDag underkastede den franske MuskelAnd en Jule-Rets  patalogisk Undersøgelse. Corpus var fuldstændigt intakt bortset fra de amputerede Haandled og ved første Øjekast ikke eviscereret! Hvad kunne mon gemme sig af Uhyrligheder under det pæne Ydre.

Musculus Sphincter Ani Exterior fremstod dog en Kende opsvulmet, og det var først da jeg forsigtigt med en skalpel fik gennemskåret Bughinden og opdagede at Tarmsættet var væk, at den grufulde Sandhed gik op for mig.

"AHA" - skreg Skurken på uforståeligt Spansk! "Dette umælende Væsen har været underkastet en Post Mortem "Vacuum assisted Gut Sucking"".

En gyselig Torturmetode, havde vi blot været 400 År tilbage i Tiden; men Jeg var dog helt forvisset om, at lige netop denne moderne Praktikalitet var blevet udført i Overensstemmelse med nøjere beskrevne Procedurer EFTER Afgangen af Andens Ånd.

Herefter var det for mig blot at udføre en udvidende manuel, abdominal Exploration for at rive Hjerte, Lever, Lunger og Kråse ud af Kadaveret.

Som enhver kan se, har Dyret været yderst velnæret med lidt rigeligt Fedt om Hjertet. Kråsens Indhold af Småsten, Græs og Majs tyder også på et Opdræt under friere Vilkår.

De 32 kirurgiske Stål Klamper, som har sammenhæftet Operations Arret i Irenes venstre Balle (desværre er der nedlagt Forbud mod at vise Billede heraf), fik hverken Nynne eller Jeg Lov til egenhændigt at fjerne, selv om Vi havde megen Lyst til det.

En - af Systemet - autoriseret Sygeplejerske kom derfor Idag Hjem til os, og fik gjort en Ende på Komedien. Hun var da godt nok noget sur !

fredag den 23. december 2011

Canard de Nöel - Perle de la Dombes, Cinq Mille Trois Cent et Quarante Grammes (5340 g)

And 009And 010
Direkte hjemfløjet fra Paris hviler denne prægtige, halsbrækkede Fugl nu ud på Lit de Parade - køligt i sin Kiste og Terrasse overdækket - spændt ventende på mine 2 nu næsten voksne Sønners Hjemkomst til Julefesten.

I År vil Domicilet blive indrettet og omdøbt til “L’Hôtel des Invalides”.

Mens de knoglesvage Kvinder vil tilpasse sig behageligt i Sygestuen med “fornÒw¶(è)lè  Fremmel” og tålmodigt afvente Mændenes kulinariske Præstationer og tåle deres Storskryden, skal Freden sænke sig over os alle og give os fornyet Styrke.

En glædelig Fest ønskes alle I, som så flittigt har fulgt med og bidraget med gode Råd og Omsorg i dette Annus Horribilis. Elsk jeres Nære.

torsdag den 22. december 2011

Irene Sang



Hera - Gudernes Dronning - overtalte Sirenerne til at stille op til en Sangdyst mod Muserne. Muserne vandt Konkurrencen og afplukkede herefter alle Sirenernes Fjer og lavede Kroner af dem.

I Raseri over at have tabt, blegnede Sirenerne og sprang ned i Jordehavet, hvor de skabte et klippefyldt - og for alle Søfarere - dødsens farligt Ørige. 


På trods af de mistede Fjer, holdt deres Gudenatur dem i Live, men på de nøgne Klippeskær var ingen Næring at finde for den Sømand, som ikke havde kunnet modstå Sirenens lokkende og uimodståeligt skønne Sang. 


Sirenens selvbestaltede Fange sultede derfor uhjælpeligt ihjel uden Egen Handlekraft til at kunne forlade Øen.


Det påstås, at Sirenen dør, hvis man hører hendes Sang og alligevel er Viljestærk nok til ikke at blive draget mod hende.


Mi par d'udire ancora,
o scosa in mezzo ai fior,
la voce sua talora,
sospirar
e l'amor!
O notte di carezze,
gioir che non ha fin,
o sovvenir divin!
Folli ebbrezze del sogno, sogno d'amor!
Dalle stelle del cielo,
Altro menar che da lei,
La veggio d'ogni velo,
Prender li per le ser!
O notte di carezze!
gioir che non ha fin!
o sovvenir divin!
Folli ebbrezze del sogno, sogno d'amor!
divin sovvenir, divin sovvenir!

Om Jeg da blot i Mørket får genkalde din Stemme og atter skue Lyset i dine Øjne

mandag den 19. december 2011

Metamorphosis*



*)  - Metastase - Morphin - Os - Isis -  Kortelse for Irenes smertefulde Knoglekræft


Elskede Hustru,

Du er uomtvisteligt den mest tapre Kvinde, Jeg nogensinde har kendt.

Opflasket med Historien om - og Stemmen fra - en anden prægtig Kunstner - Kathleen Ferrier, hvis Skæbne ikke var helt ulig Din,

Følsom - Dedikeret - Ydmyg

vil Jeg gerne sige, at hvad end må ske, beder Jeg om Nåde til - og Tilgivelse fra - Dig.

For altid vil Jeg skue Flammen i Dit Liv.

Forlig søges med Mørkets Fyrste.

tirsdag den 2. august 2011

Selv blind Hane kan også finde et Korn.

Når Fruen ikke længere tror på, at Årets selvavlede Høst bliver ekstraordinær god, og derfor sammenbidt drager ud i Landskabet - fouragerende hjemligt brandede Alfred/Katrine/Holger Danske Afgrøder - hjembringende kassevis af blankpolerede og vægtstandardiserede danske Tomater - har hun Selv bedt om Balladen.

Hun orker nemlig ikke Selv at konsumere dem !

Så disse pæne, nationale og racerene Vækstafkom ligger nu artigt ventende - i 25 graders Varme - på Irenes Sult og forgår forventeligt i ædel Råd.


Jeg er jo Selv sagt en pæn og ordentlig Husbond, så brovtne Kommentarer uddeles derfor ikke på denne Konto. 

Jeg græder ikke længere over spildt Mælk !

Men så dumper visse vise Sten op i Blogsfæren.

Liselotte transformerer kortvarige Livsglæder til langtrækkende Livsnydelser.
Vitrificerer organiske, glade Sommerminder og Indtryk. 
Trængende langt ind i Mørket forude.

Og så var det jo lige, at Pråsen gik op for Mig.

Hvad var det egentlig, med det Tørreaggregat, jeg dengang købte over Nettet, for at kunne producere dehydrerede Fødevarer. 

Elementet har faktisk nu stået ½ År ubrugt på den ubrugte 1'ste Sal i Huset.

Nu skal den Sygeramtes impulsive Grønt Indkøb godt nok beneficieres!

Jeg har i min Varetægt friske Krydderurter en Masse - Sel (tant pis) - og lige nu Selv en lille Smule Overskudsenergi.

Flæk Bæsterne. 'Lin'em up' på Linje. Bombarder dem med Ko(n)ens Livskundskab og Eliksir. 

Tør dem i 4 timer ved 68 C og derefter 9 timer ved 50 C. - og lad os så se i Morgen tidlig, om der ikke er skabt et nyt Glædes Element, der bare vil sukke efter en ordentlig Infusion med den bedste Olivenolie.


Lad Mig så alligevel her dryppe lidt giftig Malurt i Bægeret og vise "Den lamslåede Svagpisser og alle hendes Medsammensvorne", hvad MINE Egne og lige nu hurtigvoksende Tomat Kulturer fra syditalienske Alberobello snart vil være i Stand til at præstere

 - Hvis Du bare kan vente lidt endnu - Elskede !



Her Dagen efter kl. 18.00 blev de nu ret dehydrerede Mini-Vitaminbomber påfyldt en passende Glasbeholder sammen med 4 hele Hvidløg og derefter langsomt og ganske varsomt overhældt med en sufficient Mængde Olivenolie, i Forvejen opvarmet til 130 C.



En Stødkogning blev således herved undgået, ej heller Glassprængning indtraf; men en kontrolleret og momentan in situ UHT (Ultra High Temperature) Pasteurisering  med rigelig Dampafgang og Headspace Evakuering lykkedes.

Efter omgående lågpåsætning blev de Semi tørrede Tomater sat i Køleskab. 

Jeg forventer ikke, efter denne lille tekniske Manøvre, at der med sådan en kulturel Koncentration vil være Risiko for Fremvækst af dødbringende Mikroorganismer - Nogen Sinde.

lørdag den 30. juli 2011

Krysters Kartel

Som lykkelig og Godtroende "foragtede" Jeg tidligere denne "Shit-Com"-Serie.

Plat, fordummende og negativt tænkende TV-Fylderi !-tænkte Jeg.

Men lige præcis Idag har Jeg set - og forstået nøje -, hvorfor Disse groteske og morbide Indslag I andre Sammenhænge kan fremstå som forstandige og måske af denne Årsag bliver udsendt netop på denne allersidste Fredag i Måneden.

Heri halshugges og kropsparteres dagligdags og trivielle Begivenheder, som snedigt kommer til at intimidere den overordnede Retfærdigheds Sans og Magtbrynde i Forhold til Ens selvvalgte Livsholdninger og Behov.

Svinehunden render frit rundt og flænser i slapt og løst Kød.

Irenes Hjerte arbejder desværre lige nu ikke helt så flittigt på Grund af de sidste 24 Ugers Epirubicin Behandlinger.

At hendes overordnede Arbejdsleder i Aarhus Kommunale Biblioteksvæsen efter Irenes 35 Års Ansættelse ikke længere vil vide af Hende, på Grund af Manglende Sikkerhed omkring Diagnosticeringen af Hendes fremtidige Cancertilstand,varsler ilde om kommende Massefyringer af Personale i Personlig Krise.

Irene modtog med Posten sin Fyreseddel i Dag.

Chefen har med velberådet Hu valgt at gå på Ferie, og overladt Henrettelsesproceduren til Eksekutionsnævnet : CØP.

Jeg føler Mig opmuntret til herefter at tie Krysteren ihjel!

Barsel, Psykisk Stress og Livstruende Sygdom vil i ÅKB efterfølgende og fremover medføre en omgående Afskedigelses Overvejelse i Ledelsen.

Svækket ? - Søg dække !
- Blodhunden er løs -

lørdag den 16. juli 2011

Brokke Bloggeri

Nu går den altså ikke længere Granberg !

Bloggen er efterhånden Pest befængt med mine dårlige Vibs og Opkast.

Jeg kunne lige så godt have været Julia Roberts mandlige Medspiller i Erin Brockovich (Bah).
Der er forøvrigt delte Meninger om hendes Næse er pæn eller ej; men Jeg kan faktisk godt lide den!

Jeg må i gang igen med Fornuft og positiv Kreativitet. Så nu går Jeg ud og laver sure Agurker !

Lige nu er der slet ikke Vækst Kontrol i Drivhuset. De 2 små artige Agurkeplanter, Jeg satte ud i Juni, kaster nærmest aggressivt deres Yngel efter mig. Jeg samler Pligt skyldigt ind, for derefter at fortvivle, når Køkkenbordspladsen bliver for trang.


Efter 1 døgns kold udsaltning og dræning af de i forvejen tykt skiveskårne Agurker, blev de overhældt med kogende 3% Eddikesyre og fik lov at marinere endnu 1 døgn.


Herefter blev Lagen siet fra, kogt op, og smidt tilbage på Agurkeskiverne.

Efter afkøling blev Lagen atter frasiet og bortkastet.

En frisk kogende Lage bestående af en 60/40 Blanding af 6% Eddikesyre og Rørsukker blev herefter tillavet.

Henkogningsglas blev ifyldt de forsaltede og formarinerede Agurkeskiver blandet med lidt Peberrodsstængler (Fucking Weed !), Rosa Peberkorn, Laurbærblade og ødselt drysset med Spidskommen.

Den kogende sursøde Lage blev derefter fyldt i Glassene til Randen og Låg sat på.



Det gav så lidt Køkkengriseri.
Så Hvem skal Jeg nu finde på at svine til ? Jeg er rastløs !
Men Hallo, Hr. Aagaard - Du har jo Ferie nu !!!

Fyn er fin - A´ en G´ - Fyr en Fé. (Strikke-Fe)

Lammetævet! Burde Nok Selv lamme Tæven.



Det kunne Fordum hænde, at man fik en Endefuld for Uartighed?

Kanske man måtte tage imod en Ørefigen for genstridig Trods.

Somme tålte en Kindhest for bevidst Ulydighed.

Der blev vist også udstukket et par flade i Forbindelse med menings- og kompromisløse Skænderier.

Visse gik i Byen; drak sig fulde og endte med at slå Hinanden på Tæven.

Hedengang eksisterede dog alligevel et ubeskrevet Fair Play Codex omkring Ydmygelse, Undskyldning og Overgivelse.

Disse Forgribelser foregik altid i en fælles selvreguleret og kontrolleret privat-Sfære, og sjældent endte nogen med alvorlige Mén.

I Dag risikerer man i det offentlige Rum, tilfældigt eller med ondt Overlæg, at blive Lammetævet !

Gik du anderledes klædt? Gestikulerede du for udfordrende? Var du alt for lydelig? Havde du en for høj Score Rate? Var du bare Dig Selv; men alligevel helt anderledes end os andre?

Selv når du mindst aner det, risikerer du pludselig uden Grund og forudgående Varsel at blive omringet af en Flok rabiate Aggressorer i Blodrus, og som anklager Dig for usømmelig Optræden.

Retsproceduren vil være usammenhængende og Non Argumentativ.

Dommen fra Voldstribunalet er prædestineret og uden Ankemulighed.

Eksekveringen er prompte.

Vender du Kinden til, får du et Nakkedrag.

Kigger du bønfaldende i Bøddelens øjne, modtager du en Skalle.

Bøjer du Hovedet, bliver du sparket i Skridtet.

Synker du herefter i Knæ, vil Slagene hegle ned over Dig.

Falder du til sidst bevidstløs omkuld, stamper De 3 Voldsmænd dit Ansigt til ukendelighed.
 ------------------------------------------------------------------------------

Skarpretteren troppede igår op - personligt og alene - her i Hjemmet i et forvirrende privat/offentligt Embeds Medfør.

Overbragte køligt og uempatisk en mundtlig, påtaget og pligtskyldig; men alligevel selvbestaltet Beslutning om Irenes fremtidige Afskedigelse med Udgangen af hendes aktuelle Kemoterapeutiske Sygdomsforløb.

Denne øverste Beslutningstagers Uforberedthed var evident, eftersom Vedkommende endog ikke var vidende om, at  Irene om nu 14 dage, den 1. August, kan celebrere sit 35 Års Jubilæum som Den Børne - og Ungdoms litterære Muse (næst efter Traute) i Aarhus Kommunes Biblioteksvæsen.

Nøje afstemt på selv samme Tid, udsendtes fra Sekretariatet i Baglandet et Verificerende Brev på dette Møde samt det prædestinerede Afskedigelses Varsel.

Dette Brev blev så modtaget her i Dag.

En sådan Eksekutions Procedure er Kræft æde Mig lamslående !

En sørgelig Præcedens skabende Prøvesag om Fyringer af Langtidsygemeldte offentligt ansatte i Århus Kommune er således også nu begyndt i vores Del af Landet !!

Kujonagtigt at vælge netop den ud, som lige nu har den svageste Modstandskraft.

Eller måske en helt bevidst og nøje udtænkt Slagmarksstrategi, fordi man formoder, at Irene ikke fysisk magter at gennemstå en længere fagretslig Proces.

Min Kemo lidende Hustru er nu atter blevet slået i Jorden, berøvet Glansbilledet af sig selv som en hjemvendt skabende, givende og anerkendt Kulturformidler.

Hvor meget mere skal der til, før hun bliver liggende og ikke mere kan rejse sig op ?

Som nærmeste Pårørende er det hjerteskærende og sjælsnedbrydende blot at kunne se passivt til overfor disse gentagne Livstrusler og Nedslagninger.

Træt af, at JP Aarhus lige nu har ferielukket.


Selig sind Die Verfolgung Leiden

lørdag den 9. juli 2011

Engle og Dæmoner

Et af mine foretrukne Rejsemål er Ingemannsland. Her har alle Indbyggere Pli og er rige på Kultur i Sprog, Billede, Skrift og Tale.

Godkendelse af min Ansøgning om permanent Opholdstilladelse Dér har desværre nok ret lange Udsigter.

For det første er mit Pas udløbet, og Fornyelsen kommer til at bero sig på BorgerService's Identitetsbekræftelse af min Person.

For det andet er det tvivlsomt, om mine kulturelle Kvalifikationer lever op til Mindstekravene for Omgang med Kapitæler og blomstrende Billedsprog.

Men pyt med det - Jeg kan altid øve Mig så længe.

Jeg kommer alligevel aldrig at nå dem længere end til Sokkeholderne, og så har Jeg jo trods Alt mine hjemlige Engle og Dæmoner at holde Styr på.

                      )|(

Med sydlandsk Ild og Modet, Nordens Kvinde
Med Troskab gjemmer dybt i rene Sind,
Du voved Dig i Konstens Løngang ind,
Hvor Kjærlighed kun Veiens Traad kan finde.

Du famled Dig ei veiløs frem i blinde:
Høit Hjertekilden strømmed til din Kind;
Fra Øiet faldt hvert Tvivlens Taagebind;
Din Tro blev Haab, dit Haab Klarseerinde.

Du saae den underfulde Straaletraad,
Som lønlig knytter Jord og Himmel sammen —
Du Englen saae med Brev i Alterflammen.

Du Traaden greb — og Aandens Drøm blev Daad:
Af Englens Haand i Alterlyset skrevet,
Dit Kald beseglet stod i Flammebrevet.

Dæmoner har forfulgt mig mangengang
Med Niddets Pilegift fra skjulte Buer.
Du smiled rolig — og de blev til Fluer;
Imens de surred, atter glad jeg sang.

Men blev mig dog hin Surren alt for lang,
Blev Harmens Funker i min Sjæl til Luer,
Fra Taget over Dig der kurred med Duer,
Dit Smil Dæmonen i mit Bryst betvang.

Med Spot jeg havde smeddet hvasse Pile,
Som skulde mine Plageaander ramme —
Jeg loe — og kasted dem i Ovnens Flamme.

Du kunne tyve Vintres Sang fremsmile
Før jeg til Skjoldet greb og Digterværget,
Mig Huldren havde rakt fra Tryllebjerget.

Bernhard Severin Ingemann

fredag den 8. juli 2011

Stjerneskud

Var der Nogen, som hørte Braget, da Meteoritten fra Hjerterummet - udstødt fra Stjerneklyngen Cancer -gennembrød Bevidsthedsfæren og eksploderede i Milliarder af  "Tænkelige" Tanker ?

Var der Nogen, som så Glimtet, da Ordene lød : Jamen, Det ser jo godt ud !

Var der Nogen, som fornam Vægtløsheden af 2 Eksistenser i Uligevægt, styrende mod Equilibrium ?

Vores individuelle Drømme blev omgående forliget i Éen fælles Tro.

Lettelsen steg momentant, for derefter at blive forankret i Vores fortidige splittede Smerte.

Samling og Adskillelse forenedes spontant Her og Nu.

Du er i Ro - Jeg er i Ro.

Sammen griber Vi Muligheden for at være Fælles i Enighed omkring Alvor.

Glæde på Trods - Lykke i Håb !

søndag den 3. juli 2011

Kryb ud af Busken, Fru Fly... - Mæ' de' Vuns !

Vedrørende Mit Blog Indlæg : Adskilt og samlet

Mette sagde :Hvor ville jeg gerne læse din blog - jeg kan mærke du har noget på hjertet - men din 'ukontrollerede' brug af stort begyndelsesbogstav gør den desværre nærmest ulæselig.

Alkymisten sagde : Kære Mette,Forsøger blot ret nu at genfinde Min Identitet. Søger tilbage for at rette Min fortidige sociopatiske Umælen.Er i Øjeblikket bestemt ikke vaks-men dog lærenem!Hvem er egentlig Du, som retter ?Har Du Noget på Hjerte, eller har Du blot Noget på Hjertet ?


Blogmediet har været En stor Hjælp til Selvforståelse og Retningssans i En ellers for Mig ret så plagsom Livsperiode.



Jeg bliver voldsomt ked af Det, når anonymiserede Personer retter Deres negative Kritik mod Min Person eller Holdninger uden at bringe Klage i Kontekst.


Jeg føler Mit Privatliv intimideret (og bliver faktisk lidt Angst) når En anden voksen anonym Kvinde telefonchikanerer Mig midt om Natten fra Et utilsløret Telefonnummer registreret på Læsø.


Hvorfor synes Nogen, at Jeg ikke må søge at udvikle Min Egen Skrivestil ?


Bevares - Formen er måske lidt pretentiøs "Old School"; men er faktisk Et nyttigt Redskab til at holde Tekster rene for uoverlagte Ytringer (læs Nærlæsning og Selvransagelse).


Grunden til, at Jeg skriver Dette Indlæg, er ikke at moralisere over uforstandige, hætteklædte Menneskers Ligegyldighed overfor Andres Følelser, men blot at minde Alle om, at enhver Internethandling efterlader Sig Spor.


Enhver PC efterlader Sig ved Besøg på En fremmed Hjemmeside en IP adresse, som utroligt nemt kan fysisk lokaliseres.


En Eftersøgning kunne måske finde frem til En sjusket Sports & Modebutik i En ret så trist Del af Hovedstadsområdet.


Lokationens offentligt tilgængelige Oplysninger kunne tænkes at henvise til Navn, Adresse, Telefonnumre samt eventuelt et Google Map Billede af Et ligeså kedeligt Parcelhus i Selv samme By.


2 hvide Gipselefanter foran Hoveddøren ville nok signalere Tilstedeværelsen af En modeløs Person.


Et Billede af Personen dukker måske også op ved Navnesøgning i diverse Sociale Fora, og kunne således bekræfte Fordommen om Eksistensen af En grå midaldrende kvindelig Blogger, som løfter Sig Selv ved at nedgøre Andre.


En sådan Research ville dog nok være på Kanten af Det etisk forsvarlige; men altså bestemt En Mulighed.


Og nu kommer Jeg så til Sagens Kerne. Et moralsk Dilemma, som kan være svært at forholde Sig til : 


Ville Det være meget forargeligt at afsløre Identiteten på En Anonym Blogpu..., eller skal Man hellere finde Sig i fortsat at blive bo.... i Rø... fordi Man har Pli?


Jeg sletter gerne omgående Dette Indlæg samt Min tidligere Kommentar til Anonyme "Mette", hvis Hun vil forklare Mig, hvorfor Hun har ønsket at gøre Mig endnu mere ked af Det, end Jeg i forvejen er - bare på Grund af Nogle Kapitæler i Et ellers muntert og velskrevet Blogindlæg, som i hvert Tilfælde har gjort Strikkeheksen vældig glad. 


Ikke for at være Selvfed, - men Det er faktisk En af De mest positive og muntre Anbefalinger, Jeg nogensinde har skrevet til En Anden Person.

torsdag den 28. april 2011

Adskilt og samlet

Som Et taknemmeligt Blotoffer for Min ugelange Rolle som Vågekone på Hospitalet, havde Min elskede Hustru i går Aftes arrangeret En Glædespige til Mit Velbehag.

Til Udfrielse af Sorg, Smerte, Frustration - akkumuleret over De sidste 3 Måneder.

Nervøs og beklemt ved Denne uvante Situation trissede Jeg Den sidste Time før Dette meget specielle Møde rundt i Huset - ikke nyvasket ; kun skamfuldt etagevasket-  iført løse Gevandter - jagede Nullermænd - tændte Stearinlys - anrettede Et let Ostebord - kunne ikke finde Ro.

Da Bilen endelig, dog uendeligt langsomt, rullede ind på Vores skærvebelagte Gårdsplads, forføjede Jeg Mig skyndsomt op på Værelset på Første Sal, hvor Seancen skulle foregå, for at foretage En sidste; forstillet Inspektion samt Situations Forestilling, og lod Irene Selv om at modtage Den tilkaldte Forløser.

Jeg tog Mig sammen, gik fattet ned af Trappen, og måtte uvilkårligt, åndeløs stoppe op ved Synet af Denne lysende, spinkle - dog spændstige - Engel, hvis ranke Kropsholdning - løftede Hage og stærke, erfarne, prøvede Øjne - beroligende hilste Mig Godaften. Hendes Duft var Kamfer og Vanille.

Forblændet og tidsrøvet gennemstod Jeg En høflig; men obligatorisk Menage a Trois; indtil Tidspunktet uundgåeligt skulle indtræffe; at Den planlagte Akt måtte udføres.

I Det umøblerede, hvide Værelse afdækkede Jeg genert Min Overkrop og lagde Mig derefter på Briksen med Armene tæt ind til Kroppen og stirrede frygtsomt ned i Gulvet med tilbageholdt Åndedræt.

Jeg kunne fornemme, at Hun grundigt olierede Sine Hænder tæt ved mit Ansigt. Duften af Ædeltræ gjorde Mig Døsig i Hovedet og tung i Kroppen.

Da Hendes Hænder lagde Sig let mellem Mine Skulderblade stivnede Min Krop først instinktivt; men Et fortsat stigende Pres og En forøget Tyngde fremmanede Et forblindet, blødt Fokus på Denne intrigerende Håndspålæggelse.

Ved langsom og grundig Malen, Ælten og Pres blev hver enkelt Muskel  i Overkroppen fysisk bevidstgjort, opløst, udtaget, lagt til Side i En velordnet Rækkefølge indtil Følelsen af Følelsesløshed indtraf.

I omvendt Orden blev Kropssegmenterne genindsat under kyndig, messende og belærende Recitation af De tilhørende latinske Nomenklaturer. .. in Dolores Musculus Supraspinatus......

-------------------------------------------------------------------

Vi havde i går Et lindrende Besøg af Strikkeheksen, foranlediget af Irene, for at få frigjort Den Nerve i Venstre Skulder, som var blevet fastklemt under Et Fejlløft af Mit nye 150 kg tunge Terrasse Køkkenbord for 1 Måned siden.

Med Sin Enmands Hær formår Lene at stille en 'Home Mobile' Kampenhed til Rådighed til Bekæmpelse af Alle De Muskel Konstriktioner, som Vi pådrager Os ved Løfteskader, forkerte Arbejdsstillinger, forkrampede og fortvivlede Tilværelser.

Lene Klitgård er En anderledes tænkende og særdeles fremragende, moden samt empatisk nyuddannet Massør med Egen Klinik i Aalborg, som Jeg kun varmt kan anbefale.

Min Skytsengel for Handlekraft er nok lige nu Den Person, som Jeg beundrer allermest for Lærdom, Heltemod og Fremdrift.

Jeg lægger gerne Krop til Hendes videregående Akupunktør Kandidatur i Nålestiks Operationen :  Fra Menneske til Pindsvin !


mandag den 25. april 2011

Palliativ Insufficiens




Hvis Irene er rigtig God i Dag, og adlyder Den Præscriberende's Medikation (og ikke snyder sig til at tage Piller fra og gemme væk !!!), og lover, at indtage En afstemt Næringsmængde ( og det skal Jeg F...... nok sørge for) får Jeg måske allerede nu En skæv Eksistens Hjem til Huset.

Hvorfor ? 

Igår væltede Det bare ind med akutte Cancerpatienter på Sengeafdelingen D2 - og Der er i Sandhed i Dag ikke nok Ressourcer tilgængelige på Afdelingen for Alle Palliative Patienter.

Jeg er lige nu så Pis hamrende Træt af Systemets (MEN BESTEMT IKKE SYGEPLEJE PERSONALETS) Mangel på Dækning af Individuelle og Marginaliserede Klient Behov, og fortørnet over, at Man til De svært Radioterapi-ramte Mundhule/Tunge/Svælg/Spiserørs Patienter ikke formår at tilbyde blot 100 ml af Et appetitvækkende - lindt næringsrigt Fluidum, som har Et neutralt pH, fysiologisk salt concentration, Partikelstørrelse mindre end 500 um, ikke astringerende eller krydret.

Derfor ! 



Alle De præfabrikerede og frosne Special Kost Produkter bliver fremstillet Centralt og skal sandsynligvis dække mindst 75% af samtlige Hospitalspatienters Smags Præferencer.

Men; Jeg skal nok Selv klare Det, hvis ellers Narkotiserings Strategien holder; men Jeg er bestemt ikke tryg ved at få Irene smidt Hjem igen så tidligt.


søndag den 24. april 2011

Jeg må snart forlade Dig - Lidt



Indenfor Den allernærmeste Fremtid ser Jeg mig nødsaget til at forlade Dig - midlertidigt - for at kunne sikre Min Egen Arbejdssituation.

Jeg overlader Dig alene, måske helt til Din Egen Skæbne.

Du  vil ligge her vingeskudt i Sivene, hvor Du trods Alt kan søbe lidt Væde; men Jeg kan ikke konstant skærme Dig mod Nattens Kulde og Dens glubske Rovdyr.

Du føler sikkert Et Svig fra Min Kant; men Jeg kan efter 3 Måneders Fravær ikke længere trække Mangel Situationen ud.

Jeg SKAL handle NU; ellers går ALT i stå.

Jeg flyver kun kortvarigt til De varme Lande, for derefter at lynafgræsse Det kolde Nord.

Jeg haster herefter omgående tilbage til Dig.

Rust Dig snarest.

torsdag den 21. april 2011

Skuden synker - IKKE !


Det blæser i Dag En strid Nordenvind - fra alle Retninger - Men Det gode Skib - Víngilôte - retter støt Sin lige Kurs mod Ledestjernen på Himlen.

Trods Mandskab, som vægrer Sig ved Formaning, bliver Alle Hænder om Bord.

Kaptajnen er midlertidigt lagt på Lazarettet  -  Matrosen overtager Roret.

My Day - MayDay

mandag den 18. april 2011

Larks Tongues in Aspic



My opiate Heroin lies naucious
 in The Arms of Morpheus
 Nuked - Nude - Numb
Crying & Spewing
Painfully
in Vain
)|(
I
watch You
rising to Peaks
of former Believes
endeavoring Life in
subtle and soothing Despair.

lørdag den 26. marts 2011

Magdalene

Hun kom som kaldet. En falden Engel: Strunk - Solid - Smuk - Tro.

Måske sendt af En Budbringer med Budskabet : Fjern Skællene fra Deres Øjne og Lad Dem endnu En Gang se Renheden bag al Snavset.

Husalfen skrællede strategisk Lagene af Hjemmets stivnede Sfære og blotlagde Vores Hang til Vækst.

Nu "Nynner" Lyset atter igennem Ruderne.

Skrup af - Kom ind - igen og igen ! Tusinde Tak.


søndag den 20. marts 2011

Bjerg - taget !

Efter at have sendt En Bøn til Min Skytsengel for Handlekraft og fået Min nu hårfagre Hustru gelejdet af sted til The Ya(rn)-Ya(rn) Sisterhood, kastede Jeg Mig frygtløst og uden Tanke for Konsekvens over Det Sisyfosiske Selvforsyningsprojekt, som har stået ubearbejdet siden Efteråret; hånende Mig hver Dag - og Det ret for Mine Øjne - Min Mangel på Ork og Stamina.

Det lykkedes Mig ved En ihærdig og sammenbidt Indsats og nok også med Hjælp fra højere Magter at få slået en Breche ind i Siden på Mons Explicantis - Forklarelsens Bjerg.

Helt ind i Dets isede Kerne trængte Jeg, og ved Exponeringen af Dette drabelige Sår overfor Forårssolens Gennemslagskraft, begyndte Mine Tanker nu atter at antage En forstandig Form.


Debris fra Ødelæggelsen af Dette monumentale Jordelement, fik Jeg artigt trillet frem - med Bør på Hjul - til den længste af de Kister,


som kommer til at udgøre Sommerens Massegrave.

lørdag den 19. marts 2011

Den første Sæd er spredt

Det er godt nok på høje Tid !

Skal der komme noget triveligt (såvel fysisk som åndeligt) ud af sidste Års Investering i Havemand og Højbede, kræves der øjeblikkelig Planlægning, Udformning og Handling.

Om mindre end 30 Dage vil der sandsynligvis være så megen Grøde i Livet, at Det lige nu er tvingende nødvendigt for Mig, at få initieret En dynamisk; men strengt kontrolleret Form for Vækstdifferentiering, som kan aflede Den lige nu alt for megen Fokus på Recession.

Lyset kommer snart at stråle ind.

Et formodentligt ganske gunstigt Indkøb af 2 temmelig uæstetiske Plastpolymer- Vækstcentraler fra Pindstrup MiniKap har her på Mit Skrivebord umiddelbart sat Mig i Forventning om Et Gropotentiale på 120 Planter .



Et Indkøb af forskellige Frø på Et Marked i Alberobello (Apuglia) sidste Forår giver Håb om Integrationen af Syditaliensk, levende Kultur i Vores nedkølede og stivnede Sind.

Assimilationsevnen er dog her stærkt påkrævet !

Skulle Disse Kuvøser vise Sig at være vækstbefordrende, vil Jeg bruge Dem igen og igen - uden Pause - indtil Lyset uvilkårligt igen svinder ind.

fredag den 18. marts 2011

Mere Kemo, Tak !

Da Jeg kom Hjem fra Arbejde i forgårs/Onsdag, blev Jeg mødt af Min tyndt behårede Elskling - strålende, storsmilende, lettere forpustet og med blussende Kinder.

"Det har været En vidunderlig Dag", sagde Du. "Solen har skinnet, Fuglene synger, og Jeg har været på Inspektionsrunde rundt om Højbedene og vandret flere Gange op og ned ad Martyrstien (Via dolorosa, red.), og Jeg har slet ikke Ingen Smerter haft i Låret og i Kæben".

Dit Velvære har på Det allerseneste godt nok været set sjældent, og var - Her og lige Nu - særdeles sælsomt; eftersom Du - Dagen i Forvejen - var blevet pumpet fuld af Det "onde"
- Epi Rubicin -

Meen - Historien passer alligevel ind i Sammenhængen, tænker Jeg lige Nu retrospektivt :

Du har lige siden, Jeg mødte Dig, altid skullet leve Livet omvendt i Forhold til Alle Andre.

Og så er Det lige, at Man stopper op og filosoferer over Et gammelt Ordsprog :

Med Ondt skal Ondt fordrives!

Vid ! og Hvad ?

tirsdag den 15. marts 2011

Excuso

Iver lutter Iver Mr. Kvægpande.

Jeg er uforvarende og i al rørstrømskhed kommet til at fornærme Min Skytsengel Tine ved at kalde Hende for Angela Dolorosa.

Det var jo bare Min Mening, at titulere Tine positivt, som En højt skattet og tillidsvækkende Personlighed, som varetager og lindrer Irenes og Min Smerte.

Og så kalder Jeg Hende i Stedet; helt utilgiveligt for Min smertende Engel.

Må Jeg straks, inden Jeg ubønhørligt bliver straffet for Min Helligbrøde, rette Titlen til : Angela Dolores (og Nu håber Jeg fil'me godt nok, at Det så må være korrekt).

Jeg er bestemt heller ikke stærk i De stringente grammatiske Regler for Bøjningsformer ud i Latinen; så Jeg er faktisk meget tæt på Nervesammenbruddets Rand ved Tanken om, at Min udnævnte Skytsengel for Handlekraft  Lene også er blevet fejlnavngivet.

Jeg ser i skrivende Stund ingen anden Mulighed for at bønfalde Min sproglige Mentor Angela Linguine om Hjælp og Vejledning i Brugen af Participium præsens på Grundstammen "Exseqor" i Forbindelse med  Substantivum Femininum : Angela.

SHIT ! Nu gjorde Jeg Det igen, Kluddermor....

Giv Mig Styrke.

lørdag den 12. marts 2011

Hårboller



Elskede Hustru,

I Dag klippede Jeg Alt Dit visne Hår bort.

Jeg forandrede på ganske få Minutter hele Dit Voksenlivs hævdvundne Selvsyn på Din stærke Personlighed, og reducerede momentant og brutalt Dit Selvværd.

Du græd som pisket; men Vid, at Du lige nu fremstår for Mig som En spritny, spændende og attråværdig Elsker.

Du råber infantilt, at Du ikke vil gå uden for En Dør De næste 9 Måneder.

Lær Mig at binde og forme Dine eksotiske og erotiske Hoved Prydninger.

Lad Mig salve Din nøgne Isse med velduftende Olier, imedens Jeg kærligt ser Dig - Min Dronning - dybt i Øjnene.

Du er nu udadtil transformeret til Minister uden Portefeuille; men her foran Mig er Du stadig Min enerådende Regent og Min Kvinde alene.

Vi bør altid ihukomme Vores Fælles Ægteskabsløfte.

Hvis Du ikke rigtigt tror på Dette længere, vil Jeg bede Dig om, at Vi Sammen gentager Den kirkelige Ceremoni, Vi udførte for snart 19 År siden.

Jeg elsker Dig højt, og føler Mig stolt ved at følge Dig i Din indædte Kamp mod Uretfærdighed.

Kærligst

Din Mand

torsdag den 10. marts 2011

Katarsis in Absentia

Begrebet Assimilation er "Søren Skisma" Et Mantra med
Mangler
- Pind søger Stok !

Vi, som allerede tager mod Tæsk, tænker tyst :  Skræl mig blot.

Alle undes Vækst uden Knaster under blid Beskæring - blot ej Amputation.
......................................

Rens Os helt ind i Sind, Krop og Sjæl -

Tøm Kanderne, fyldte med ondt Øl -

Sluk Atonien i Selvfølelse, Samliv og Smerte.

Føl skælvende Ro -

Udråb Håb og Tro -

Græd Glæde.
.....................

- Flagellant fordrer Foretræde -