lørdag den 12. marts 2011
Hårboller
Elskede Hustru,
I Dag klippede Jeg Alt Dit visne Hår bort.
Jeg forandrede på ganske få Minutter hele Dit Voksenlivs hævdvundne Selvsyn på Din stærke Personlighed, og reducerede momentant og brutalt Dit Selvværd.
Du græd som pisket; men Vid, at Du lige nu fremstår for Mig som En spritny, spændende og attråværdig Elsker.
Du råber infantilt, at Du ikke vil gå uden for En Dør De næste 9 Måneder.
Lær Mig at binde og forme Dine eksotiske og erotiske Hoved Prydninger.
Lad Mig salve Din nøgne Isse med velduftende Olier, imedens Jeg kærligt ser Dig - Min Dronning - dybt i Øjnene.
Du er nu udadtil transformeret til Minister uden Portefeuille; men her foran Mig er Du stadig Min enerådende Regent og Min Kvinde alene.
Vi bør altid ihukomme Vores Fælles Ægteskabsløfte.
Hvis Du ikke rigtigt tror på Dette længere, vil Jeg bede Dig om, at Vi Sammen gentager Den kirkelige Ceremoni, Vi udførte for snart 19 År siden.
Jeg elsker Dig højt, og føler Mig stolt ved at følge Dig i Din indædte Kamp mod Uretfærdighed.
Kærligst
Din Mand
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
12 kommentarer:
Sikke en kærlighedserklæring til din kone.
Søde mand - den slags varmer da alle kvindehjerter!
Den ultimative kærlighed.
Så ekstremt i modsætning til den onde skæbne. Måtte din vidunderlige og sarte ømhed lindre smerten en smule for jer begge.
Kære Dianna, Lone og Ann,
Tak for Jeres opmuntrende Ord.
Vi mænd er jo ikke så gode til Det der med Kærlighedsytringer.
Men Vi kan vel lære Det, hvis Vi øver Os.
Hvor er det smukt skrevet. Jeg sidder med blanke øjne.... nej skal jeg være ærlig, så triller der en lille tåre :-)
Kære Michael.
Det giver mig en utrolig glæde at vide at du står ved Irenes side.
Nu hvor hun er i sit livs kamp, er det dejligt at vide at du står klar med sværd, skjold og saks!
Hun ved at vi andre også er der, men det er selvfølgelig dig som er nærmest og skal stå model til alt det grimme.
Hvis du på noget tidspunkt får brug for en skulder eller et øre, så kom forbi. Jeg vil meget gerne være der for jer begge!
Du får også lige et stort knus med på vejen. Håber det kan trøste lidt :-)
Hej Pia, At græde her er godt. Små Tårer er lille Katarsis. Jeg ville bare ønske Jeg turde storvræle. Tak for Tanker.
Kæreste Tine, Du om nogen ved, hvor Irene og Jeg står og falder. Ubevidst har Jeg valgt netop Dig som Min "Angela Dolorosa" - Min Smertens Muse blandt Alle Jer Yarn-Yarn Sisters. Du står flittigt bi i overdøvende Ro. Lov mig, at Du også passer på Dig Selv
Hvor er det smukt og rørende skrevet, Michael. Irene er heldig at du står ved hendes side, men du er jo også heldig at have sådan en dejlig kone - konen sidder jo ikke i håret!
Mange varme tanker fra mig til jer begge to :-)
Du rammer så fint Hovedet på Sømmet Hex. Konen sidder nemlig under Huden.
Når Jeg nu alligevel er ved at nominere Mine personligt valgte og Sindrige Muser, så får Du Denne Titel : "Angela Exsequentis"
for Din formidable Evne til at få Irene og Jeg til at tage Os Sammen og få Noget fra Hånden eller i Jorden.
Jeg er lidt misundelig på Din Mand.
Græder som pisket. Tak for perspektiv.
Pyh ha Michael, nu har jeg fulgt med hos Irene i et godt stykke tid, men efter at have læst det her, har jeg tårer i øjnene. Hvor er det dog skønt, at du sætter ord på. Min far mistede sin første kone (min mor) for 14 år siden og han nuværende kone er meget meget syg af kræft, jeg tror lige du har sat ord på hans tanker, for jeg tror nærmest han elsker sin Pia endnu mere her midt i hendes livs kamp.
Åh Trine,
det er først nu, at jeg læser din Kommentar. Min Observans er ikke hvad den har været.
Du må love mig allerførst, at du støtter din Far i hans personlige Kamp (hvis det da ikke er for sent), og dernæst, at du endelig får talt ud om det forfærdelige Moderlige Tab du har lidt for så længe siden, med Éen, du har tillid til.
Du er alt for Ung til at bære disse Byrder alene.
Døden kan være både en Smerte og Lettelse, men det kræver Livsindsigt at håndtere dette svære Dilemma.
Jeg sender dig opmuntrende og støttende Tanker. Kæmp Bravt i det nye År.
Send en kommentar