søndag den 9. november 2008

Beer Machine Revisited


Jeg er ikke den lykkelige ejer af den "Beer Machine" som Beer Mix ølsættene er udviklede til. Til gengæld har jeg et hjemmelavet 16 kg tungt atommissil i rustfrit stål som ikke kan eksplodere, selvom kulsyretrykket under gæring skulle komme op på 10 bar, hvilket jeg ikke tror kan lade sig gøre.
Jeg har skumle planer om en dag at bygge missilet om til et "alt-i-en" brygge/skænke fadølsanlæg, men jeg er ikke så ferm ud i det der med ventiler og trykfaldsberegninger.
I dag, medens Irene på TV så "Brideshead Revisited" kylede jeg en pose Irish Stout Beer Mix ned i beholderen sammen med 100 g Maltodextrin, og en filtreret dekoktion af 50 g kaffe og 100 g mørkristet hvede. Så kom jeg 10 liter 24 C vand på og dryssede den medfølgende pose gær i, hvorefter jeg lukkede alle skodder og haner. Hvis aviserne i morgen beretter om en mystisk eksplosion i et parcelhus i Østjylland så kender i allerede nu baggrunden.

Ingen kommentarer: