mandag den 19. december 2011

Metamorphosis*



*)  - Metastase - Morphin - Os - Isis -  Kortelse for Irenes smertefulde Knoglekræft


Elskede Hustru,

Du er uomtvisteligt den mest tapre Kvinde, Jeg nogensinde har kendt.

Opflasket med Historien om - og Stemmen fra - en anden prægtig Kunstner - Kathleen Ferrier, hvis Skæbne ikke var helt ulig Din,

Følsom - Dedikeret - Ydmyg

vil Jeg gerne sige, at hvad end må ske, beder Jeg om Nåde til - og Tilgivelse fra - Dig.

For altid vil Jeg skue Flammen i Dit Liv.

Forlig søges med Mørkets Fyrste.

6 kommentarer:

Rikke sagde ...

Kære Michael
Jeg sender al den styrke og de kræfter jeg kan mobilisere mod nordvest.
Jeg ved ikke hvilke følelser, som fylder dig nu; afmagt, raseri, forundring, beundring? Men jeg tror at en stærk og modig kvinde som Irene, må have en mand som matcher hende, ellers var det ikke ikke blevet til så langt et liv i tosomhed.
Michael! mobiliser alle dine kræfter og dit mod. Du har en kamp der skal kæmpes. Og med en såret kriger ved din side, er det nu dig som er soldaten i front.
Måske kan "det onde" tage liv, men det kan ikke dræbe den kærlighed som er imellem to mennesker, som elsker hinanden. Lad kærligheden sejre.
De kærligste hilsner
Rikke

Ann sagde ...

Kunne jeg dog bare sende lidt styrke og lindring ned til jer.
I har begge hele tiden været, og vil forblive i mine tanker.
Gi' Irene og dig selv et blidt kys på panden.

Alkymisten sagde ...

Tak kære Rikke,

Din hensynstagende Lektie skaber fornyet Mod. Jeg er nok bare efterhånden ved at blive både blind, døv og dum.

Man kan så let kvæles i Selvmedlidenhed, Angst og Vrede.

Selvfølgelig må Kærligheden altid sejre til sidst - og spinde en gylden Tråd mellem Fortid, Nutid og Fremtid.

Du er i Sandhed også en klog Kvinde, som fortjener at tituleres "Spind-Doktor" (tankespind)

Alkymisten sagde ...

Kære Ann,

Jeg ved, at du - som Jeg selv - har et uroligt Gemyt, og besidder en "Gren af den fjerde November".

Har ikke turdet bede dig om et Varsel. Frygter, at din Taburet har brækket det ene Ben. Eller fordi Jeg selv har for bange Anelser.

Ærkeengel uden Lys, Orakel uden Tale - Verden er af lave !

Strikkeheksen sagde ...

Den stemme kan om noget formidle følelser - jeg bliver fuldstændig grebet herude på mit ufrivillige sidespor. Så smukt, at det gør ondt langt ind i hjertet.

De klogeste ord er allerede sagt - gid dine forlig og forhandlinger må lykkes.

Alkymisten sagde ...

Kæreste Lene,

Ufrivilligt afsporede er Vi alle nylig blevet. Handlekræften har spredt sig. Tiden er moden til Samling om Fokus på Forandring.
Til Lykken Vi drager i Trods; men

- Falder på dig modgangs hede,
nød og jammer, spe og spot,
o, da må du flittig bede,
bønnen er for alting godt -