lørdag den 16. juli 2011

Lammetævet! Burde Nok Selv lamme Tæven.



Det kunne Fordum hænde, at man fik en Endefuld for Uartighed?

Kanske man måtte tage imod en Ørefigen for genstridig Trods.

Somme tålte en Kindhest for bevidst Ulydighed.

Der blev vist også udstukket et par flade i Forbindelse med menings- og kompromisløse Skænderier.

Visse gik i Byen; drak sig fulde og endte med at slå Hinanden på Tæven.

Hedengang eksisterede dog alligevel et ubeskrevet Fair Play Codex omkring Ydmygelse, Undskyldning og Overgivelse.

Disse Forgribelser foregik altid i en fælles selvreguleret og kontrolleret privat-Sfære, og sjældent endte nogen med alvorlige Mén.

I Dag risikerer man i det offentlige Rum, tilfældigt eller med ondt Overlæg, at blive Lammetævet !

Gik du anderledes klædt? Gestikulerede du for udfordrende? Var du alt for lydelig? Havde du en for høj Score Rate? Var du bare Dig Selv; men alligevel helt anderledes end os andre?

Selv når du mindst aner det, risikerer du pludselig uden Grund og forudgående Varsel at blive omringet af en Flok rabiate Aggressorer i Blodrus, og som anklager Dig for usømmelig Optræden.

Retsproceduren vil være usammenhængende og Non Argumentativ.

Dommen fra Voldstribunalet er prædestineret og uden Ankemulighed.

Eksekveringen er prompte.

Vender du Kinden til, får du et Nakkedrag.

Kigger du bønfaldende i Bøddelens øjne, modtager du en Skalle.

Bøjer du Hovedet, bliver du sparket i Skridtet.

Synker du herefter i Knæ, vil Slagene hegle ned over Dig.

Falder du til sidst bevidstløs omkuld, stamper De 3 Voldsmænd dit Ansigt til ukendelighed.
 ------------------------------------------------------------------------------

Skarpretteren troppede igår op - personligt og alene - her i Hjemmet i et forvirrende privat/offentligt Embeds Medfør.

Overbragte køligt og uempatisk en mundtlig, påtaget og pligtskyldig; men alligevel selvbestaltet Beslutning om Irenes fremtidige Afskedigelse med Udgangen af hendes aktuelle Kemoterapeutiske Sygdomsforløb.

Denne øverste Beslutningstagers Uforberedthed var evident, eftersom Vedkommende endog ikke var vidende om, at  Irene om nu 14 dage, den 1. August, kan celebrere sit 35 Års Jubilæum som Den Børne - og Ungdoms litterære Muse (næst efter Traute) i Aarhus Kommunes Biblioteksvæsen.

Nøje afstemt på selv samme Tid, udsendtes fra Sekretariatet i Baglandet et Verificerende Brev på dette Møde samt det prædestinerede Afskedigelses Varsel.

Dette Brev blev så modtaget her i Dag.

En sådan Eksekutions Procedure er Kræft æde Mig lamslående !

En sørgelig Præcedens skabende Prøvesag om Fyringer af Langtidsygemeldte offentligt ansatte i Århus Kommune er således også nu begyndt i vores Del af Landet !!

Kujonagtigt at vælge netop den ud, som lige nu har den svageste Modstandskraft.

Eller måske en helt bevidst og nøje udtænkt Slagmarksstrategi, fordi man formoder, at Irene ikke fysisk magter at gennemstå en længere fagretslig Proces.

Min Kemo lidende Hustru er nu atter blevet slået i Jorden, berøvet Glansbilledet af sig selv som en hjemvendt skabende, givende og anerkendt Kulturformidler.

Hvor meget mere skal der til, før hun bliver liggende og ikke mere kan rejse sig op ?

Som nærmeste Pårørende er det hjerteskærende og sjælsnedbrydende blot at kunne se passivt til overfor disse gentagne Livstrusler og Nedslagninger.

Træt af, at JP Aarhus lige nu har ferielukket.


Selig sind Die Verfolgung Leiden

8 kommentarer:

Rikke sagde ...

Hvor ondt det en gør, så husk det har ikke noget med jer at gøre. Rusk Irene indtil hun forstår at det offentlige væsens medarbejder pleje og omsorg er erstattet af kynisme og bundlinietal. Langtidssygemeldte medarbejdere er dyre, ledelsen centraliseret og uden kontakt til og forståelse for de enkelte medarbejderes kompetencer. Mangel på personligt kendskab gør det lettere at være kynisk.

Det er ikke nu i skal bruge jeres kræfter på bitterhed og sårede følelser. Rank ryggen, fortsæt og spild ikke energi på systemet og den slags mennesker, som uden empati og omsorg ødelægger så meget for andre.

I er ofre i et økonomisk spil. Det er ikke personligt, hvor smerteligt personligt i end føler jer ramt.

Jeg har ingen trøstende ord som kan lette smerten. Men jeg sender al min sympati og gode tanker til jer.

Kh. Rikke

Karin aka Guin sagde ...

Man sku' skamme sig! :(
Irene ved det; jeg sender hende alverdens godt karma.

Alkymisten sagde ...

Kære Rikke, tak for dine lindrende ord, som både udsender perspektiv og sætter fokus på livsmodet.
I dit job har du sikkert både set og hørt flere forfærdigelige historier; men jeg tror, du vil give mig ret i, at det som bl.a. livstruede kemopatienter bliver nødt til at støtte sig til er håbet om en tilbagevenden til et normalt liv.
Jeg er ked af, at min blog efterhånden har udviklet sig til en "brokke"-blog; men jeg måtte simpelthen slippe min harme løs. Jeg tænkte selvfølgelig også på, at vores erfaringer måske kunne bruges af andre, som er eller kommer i lignende situation.
Jeg er glad og taknemmelig for, at du gad at "lytte" og give dit besyv med

Alkymisten sagde ...

Hej Karin,

Den Karma, du har sendt Irene, er rigtig god.Hendes øjne gnister og hænderne er fast knyttede. Man skal vist passe på ikke at komme på tværs af hende lige nu. Jeg tror, at der vil være nogen, som får kam til deres hår. Hav en rigtig god weekend.

Tina - omme i London sagde ...

Irene henviste til din blog fra sin og nu forstaar jeg. Oev, hvor er det bare uretfaerdigt - ogsaa for dig! Knus til jer ((((((((begge))))))))).

Alkymisten sagde ...

Kære Tina,
Ja vi skal alle lære at slås for livet. For det er det vigtigste vi har. Pas godt på dig selv og lev glæden ud!
Hilsen Michael

Ann sagde ...

Mærkeligt, hvordan man bare kan bruges og smides væk efter for-godt-befindende i bureaukratiske systemer, der fuldstændig har mistet forbindelsen til alt liv. Mennesket har ingen plads i hverdagen - kun i floromvundne politikeres mund ved festlige lejligheder så som valg forude.
35 engagerede år!
Fy for pokker siger jeg bare. De sku skamme sig, sku de!
Det burde være forbudt.
Jeg er mundlam af desillusioneret magtesløshed.

Tine sagde ...

Øv, hvor træls!
Jeg tror Rikke er inde på noget af det rigtige, selvom det er en rigtig rigtig træls besked at få!!

Jeg sender jer begge to mange knus og kram.