lørdag den 9. juli 2011

Engle og Dæmoner

Et af mine foretrukne Rejsemål er Ingemannsland. Her har alle Indbyggere Pli og er rige på Kultur i Sprog, Billede, Skrift og Tale.

Godkendelse af min Ansøgning om permanent Opholdstilladelse Dér har desværre nok ret lange Udsigter.

For det første er mit Pas udløbet, og Fornyelsen kommer til at bero sig på BorgerService's Identitetsbekræftelse af min Person.

For det andet er det tvivlsomt, om mine kulturelle Kvalifikationer lever op til Mindstekravene for Omgang med Kapitæler og blomstrende Billedsprog.

Men pyt med det - Jeg kan altid øve Mig så længe.

Jeg kommer alligevel aldrig at nå dem længere end til Sokkeholderne, og så har Jeg jo trods Alt mine hjemlige Engle og Dæmoner at holde Styr på.

                      )|(

Med sydlandsk Ild og Modet, Nordens Kvinde
Med Troskab gjemmer dybt i rene Sind,
Du voved Dig i Konstens Løngang ind,
Hvor Kjærlighed kun Veiens Traad kan finde.

Du famled Dig ei veiløs frem i blinde:
Høit Hjertekilden strømmed til din Kind;
Fra Øiet faldt hvert Tvivlens Taagebind;
Din Tro blev Haab, dit Haab Klarseerinde.

Du saae den underfulde Straaletraad,
Som lønlig knytter Jord og Himmel sammen —
Du Englen saae med Brev i Alterflammen.

Du Traaden greb — og Aandens Drøm blev Daad:
Af Englens Haand i Alterlyset skrevet,
Dit Kald beseglet stod i Flammebrevet.

Dæmoner har forfulgt mig mangengang
Med Niddets Pilegift fra skjulte Buer.
Du smiled rolig — og de blev til Fluer;
Imens de surred, atter glad jeg sang.

Men blev mig dog hin Surren alt for lang,
Blev Harmens Funker i min Sjæl til Luer,
Fra Taget over Dig der kurred med Duer,
Dit Smil Dæmonen i mit Bryst betvang.

Med Spot jeg havde smeddet hvasse Pile,
Som skulde mine Plageaander ramme —
Jeg loe — og kasted dem i Ovnens Flamme.

Du kunne tyve Vintres Sang fremsmile
Før jeg til Skjoldet greb og Digterværget,
Mig Huldren havde rakt fra Tryllebjerget.

Bernhard Severin Ingemann

7 kommentarer:

Helle : sagde ...

Ham Severin kan noget med ord !

Alkymisten sagde ...

Ja Helle,
De gamle libertinere kunne deres salmevers. Du kan måske også huske hvordan vi i folkeskolen blev martret med netop denne herres udgydelser. Ak! Dengang satte jeg bestemt ikke pris på B.S.Ingemann.

Helle : sagde ...

Ja men hvor er det en skam at man ikke prøvede at lytte til de skønne vers og lære noget af dem.

Strikkeheksen sagde ...

Sådan Michael, når både Severin og Michael siger det, så batter det ;-)

Hvordan du lige kom på det match er mig en gåde - tænk, at du lige kunne finde den smukke tekst frem af gemmerne :-)

Ann sagde ...

Ja, nemlig, præcis sådan!
Tænk, hvis man kunne udtrykke sig så poetisk om slige jævne sager!
Salmevers......jeg lærte dem udenad, stod op ved siden af min pult og fremsagde dem til ug, men jeg anede ikke, hvad jeg sagde.
Det var en overraskende åbenbaring sidenhen at opdage, hvilke guldord, jeg så uskyldigt, men tomt uvidende fremsagde.
Det lærte mig at lære udenad, men ikke at forstå, desværre.
Hvilket ærgerligt spild!

Alkymisten sagde ...

Jeg elsker simpelthen pompøs hverdagspoesi med et ordentligt skvæt selvironi.
Tænk at B.S. turde kaste sig ud i at digte på fluer, der surrer og kurre med duer. Det var nok aldrig gået her i Blogland :-)

Alkymisten sagde ...

Kære Rakel,

Du har da ikke spildt éet sekund af dit liv.

Hvad Du fordum fornam i tvang har gjort dig til netop den bevidste og elskelige person, du er i dag.

Vid du er en givende, vidt rækkende, rådende og smuk eksistens, som både ser og føler kærligheden samt smerten.

Du vil som person helst alle det bedste.

Jeg ser dig som en kvindelig Don Quixote, som har valgt det svære mål at kæmpe for udredningen af uretfærdighederne i de globale systemers kulturdømme over de fåmælte.

Og du gør det godt; og med hjerte.

Din Sancho Panza vil hellere end gerne slibe dit sværd!