tirsdag den 12. marts 2013

En Sten faldt fra mit Hjerte


Kære Irene Magda Aagaard,

Jeg håber, at denne Iceland Blue Granitsten, med dens flotte og levende Aftegninger af vores fælles Universer, din vrimlende Himmel og Altets evigt skumsprøjtende Vand, skænker dig Tryghed og Tillid til dine Efterladtes fremtidige Lykke.

Vi bør sammen takke Lotte Husted fra Aarhus ny Stenhuggeri for hendes empatiske og indlevelsesfulde Vejledning for at få frembragt netop dette uforgængelige Monument over dit skabende Liv og din Æventyrlige samt farefulde Færden.

Forårsvejret var ulig alle andre i dine levende År rigtigt bidende koldt, men Solen skinnede alligevel stærkt og gennemborende ned på min Krop, medens Jeg knælende ved Graven rensede din Mindetavle med nylig funden Energi.

Du og Jeg fik talt åbenhjertigt sammen idag. Jeg sansede klart, at du var parat til at bryde de sidste snærende Bånd, som i så mange År har fastholdt mig i Forpligtelsernes Lænker.

Med en kropslig Lettelse og sindrig Lethed fik Jeg efterfølgende også samtalet med vores Præst Erik Klejtrup om de sjælelige Dilemmaer, som Døden ofte efterlader.

Jeg blev i Dag en fri og godmodig Enkemand. 

Jeg skåler på Livsmålet mod hjertelig Latter og Glædestårer.

8 kommentarer:

Berit sagde ...

Kære Michael,
En meget smuk sten!
Den sidste maske er lukket af..., ja, men vi har taget tråden op og kommer Irenes minde i hu, når vi hver med en lille portion af hendes garn, strikker videre og mindes det gode, hun gav.
Kram
Berit

Alkymisten sagde ...

Kære Berit,

Det er trygt for mig at vide, at Irenes Minde lever videre hos jer i bedste Velgående.

Jeg synes, at Mindetavlen er magisk fordi de skiftende Lysindfald får Mønstrene i Stenens Overflade til at bevæge sig. Måske er dette Irenes Mønstermagi, som hun således vil dele ud af ?

Pas godt på dig og dine

Michael

Strikkeheksen sagde ...

Ja, den er utrolig smuk som den ligger der og markerer en afslutning. Og vi bliver ved med at gribe trådene herude.

Skål på dit nye livsmod - jeg ønsker dig alt det bedste.

Alkymisten sagde ...

Kære Lene,

Livet skal leves videre i den Takt og Tone, som det oprindeligt var tiltænkt.

Forandring er på sin Plads når Målet er både realistisk og økologisk.

Tænker tit på dig og din personlige Udvikling. Håber du respekterer dine egne Grænser og folder dig ud i den Hastighed, dine Kræfter formår.

Hold ud og søg ind

Kærligst Michael

Lin sagde ...

Ih Michael, hvorfor skal du altid faa mig til at faelde en taare???
Sikke dog en smuk sten, og garnnoeglet fik smilet frem. Og saa tulipaner i Irenes yndlingfarver.
Meget smukt.

Alkymisten sagde ...

Kære Lin,

Det er altid godt at græde, når Følelserne kommer fra Hjertet. Trøst dig med, at du blot er endnu een blandt mange af os Emotionelt berigede.

Du har haft rigtigt mange Ting at tænke på den sidste Måned, læser Jeg.

Jeg sender dig helende Tanker og hilser varmt din altid positive Indsigt.

Kærligst

Michael

Lavendel sagde ...

En smuk sten...til et smukt menneske, whereever she be.
Har ikke selv...endnu...men Hans grav er dekoreret lidt med runde sorte sten fra den strand, Han elskede...sådan lidt japansk, som Han også elskede. Men måske en dag finder jeg den helt rigtige. Held og kram i den videre færd - Livet venter ikke på nogen.732kshmete

Alkymisten sagde ...

Kære Lone,

Føler ikke rigtigt selv, at et Monument skal sættes som Æres Afbildning af Afdødes Liv og Gerning; men nærmere som den Efterladtes terapeutiske Mulighed for at kunne genskabe den positive emotionelle Kontakt til det Liv, der lå lige bag om her, hvor vi er netop nu.

Jeg føler med dit Savn af din Elskede og ønsker dig Ro og Kærlighed i din Sjæl.

Kærligst Michael