mandag den 23. januar 2012

Ååhh Nej - Altså

Det er sikkert ikke Alle, som helt nemmer, hvor hårdt det slider på både Sind og Nerve, når man igennem 12 År, som allernærmeste Pårørende til en Kræftpatient med kronisk og aggressiv Sygdom, til Stadighed skal kunne se Forfaldet i Øjnene, samle Overskuddet til Håbet og kæmpe i Trodsighed mod Ondet, når Nederlagenes Gentagelse bare bliver hyppigere og hyppigere.

Derfor var det en sand Lise (den Skarnstøs !) for Sjælen, da 9 af de 12 Strikke Apostle igår var samlet her i Hjemmet til Andagt om Garnet samt for at skabe lidt Munterhed i Irenes Liv, før hun idag skulle påbegynde det Tredje Forsøg på at finde et Kemoterapeutikum, der kan bremse den nu stærkt recidiverende Cancer Metastasering.

Så vi var begge  idag rimeligt godt rustede til den første af 9  intravenøse Infusioner med Cellegiften Docetaxel.

Den erfarne, dygtige og menneskekærlige Sygeplejerske Helle jog  - under alles tilbageholdte Åndedræt - frisk en Kanyle i Irenes Port-A-Cath og fik succesfuldt kreeret et frit Gennemløb til Vena Subclavia i første Hug. Superflot Manøvre !!

Under 1’ste Gennemskylning af Porten med Phys.Vand fik Irene Vanter og Sokker på. Ikke bare sådan nogle almindelige Hygge-Nogen, men nogle alvorligt overdimensionerede Grillhandsker og Kickboxing Boots fyldt med IS – tunge som Bly. Velfungerende Udstyr til Forebyggelse af Hud/Negleskader og Føleforstyrrelser i Fingerspidser og Tæer, skulle Jeg hilse og sige.

Og så : Dryp – Dryp – Dryp… Først uendelig langsomt, og da ingen anaphylaktisk Reaktion indtraf, blev der skruet op for Hanen.

Giften var på ingen Måde ubehagelig for Irene; men Kæft hvor hun frøs – og det gjorde Nas i Fusserne!

Min tapre Heltinde gennemstod hele Seancen uden at Kny – kun med en sluttelig, og ganske harmløs; men alligevel eskalerende, Irritation over ikke at kunne komme hurtigt nok Hjem med Falck's Båre Transport.

Senere på Eftermiddagen er vi Hjemme igen. Dejligt genopvarmet, og efter at have fået velfortjent Ros for sin Udholdenhed, står Irene lige så stille og artig ved Skrivebordet og nørkler med et Blogindlæg,  medens jeg sidder og arbejder ved PC’en.

Jeg kaster lige et tilfældigt blik over på hende – og så ryger mit Hjerte op i Halsen ! Jeg letter lige i Vejret - vælter Arbejdsstolen – og med 2 Skridt når Jeg hende og griber med begge Hænder hendes Skuldre. “Hvad sker der med dig ?”, råber jeg og rusker hendes Krop. “ Har du det dårligt ?” Irenes Læber var helt blå !

Det gammelkendte, irettesættende Flammeblik fra hendes Øjne beretter omgående, at hun bestemt ikke fejler noget som helst. Og  Reprimanden kommer prompte : “Hvad Fanden mener du? At gøre mig så bange – hvad bilder du dig egentlig ind?”

Jeg fører Irene hen til Spejlvæggen, og beder hende om at lukke Munden op. Det meste af Tungen er dækket af en giftigt udseende, Galde grøn Belægning.

Og så bliver HUN rigtigt bange. Irenes Krop spændes bagud som en Flitsbue, og Jeg sværger på, at hendes småtkrøllede Hår rejser sig som Piggene på en skræmt Pindgris.

“ÅH NEJJJ”, skriger Irene rædselsslagen, og Jeg ser, at hun bliver helt hvid i Ansigtet. “Mine Tænder er også helt blå”, hulker hun.

“Dine Tænder!?”, siger Jeg. “Sig mig lige engang – har du spist noget, som Jeg ikke ved af”. “ Jaaa-haaa”, flæber Irene; “de Bolcher, som Jeg fik af Dorthe igår” (Fru Kahr, red.).

grøntunge collage
Se - nu ved Jeg så ikke rigtigt, om der har sneget sig en Medicin eksperimenterende Alchymist ind på mit Resort. Det viser sig ved en nøjere Inspektion på Gerningsstedet, at den famøse Pose Slik kommer fra Irenes Føde-Ø,  Møn, og at de hjemmelavede Bolcher indeholder både Curcumin samt Bis[4-(N-ethyl-N-3-sulfophenylmethyl)aminophenyl]-2- sulfophenylmethylium dinatrium salt, der jo som bekendt, ikke just er ukendte Stoffer i Anvendelse ved eksperimentelle Behandlinger af visse neurogene Lidelser.

Om Sammenhængen skal ses i dette profylaktiske Lys, må afklares ved et nøjere Forhør af den – efter min egen personlige Mening – mest intellektuelle og indsigtsfulde af Strikkesøstrene.

IMG_7150[1]

12 kommentarer:

Ann sagde ...

For pokker da, Michael!
Det må du altså ikke!
Det er værre end en thriller! Det er jo virkeligheden, du således spøger med!
Pyha! Mit hjerte sad helt oppe over glorien.
Men hvor befriende vidunderligt, at humoren sejrede idag.
Den, der ler sidst, ler bedst.
Fortsat god og mild vind med de skrappe sager.
Knus

Helle : sagde ...

Py ha var det bare fordi Irene spiste bolcher, jeg sad med hjertet helt oppe i halsen.

Ja jeg må sige at jeg kom til at le da jeg havde sundet mig lidt. Jeg kan lige se stolen falde og dig i fuld firespring over gulvet, og så Irenes øjne.

Knus
Helle

Alkymisten sagde ...

Kære søde Bedstemor,

Jeg har slet ikke fået sagt dig tillykke med din udvidede Mater Familias Status !

Hvis jeg nu fortæller dig som tillæg til historien, at både Irene og Jeg fik et kæmpe grine/græde flip efter dette grundløse "Dual Chok"; vil du så ikke nok tilgive mig.

Vi trænger bare begge 2 til at le Fanden ret op i Fjæset, og hulke af Latter-Glæde over at vi Lever.

Mange kærlige hilsener

Michael

Alkymisten sagde ...

Hej Helle,

Ja det er altså ikke dig, jeg kalder bedstemor. Det var Orakel-Ann på den nu firbenede taburet.

Du kan tro pigerne hyggede sig i går.
Og derfor tror jeg at dagen idag gik som den gik.

Ann sagde ...

Tak. Det er en herlig tilstand - bedsteforældretilstanden, men det ved I jo alt om.
Ja, latter er befriende - og sundhedsskabende (en god neologisme synes jeg).
I slige situationer har jeg læst "Koen har fire hjørner" eller skøre, men virkelige forsikringsansøgninger eller den relativt nye bog med engelske brokker udtalt af politikere og andre ubehjælpsomme eller lægers besynderlige journalnotater.
Det er lige meget, hvor trist eller alvorlig, jeg er; jeg kan ikke lade være med at klukle.

Tine sagde ...

Jeg sad med hjertet oppe i halsen og læste dit indlæg!!
Pyha, godt at det endte godt ;-)
Tænk at lidt grønne bolcher kan lave så meget postyr!

Tak for en super dejlig eftermiddag.
Dejligt at vi kunne bringe lidt glæde og håb ind i jeres smukke hus.

Berit sagde ...

Dual Chok - også her!!!

Men latter så tårerne trillede - bagefter.

Den er jo lige til "konfirmationssangen".

P.S. Hold hende lige fra RØDBEDER i de næste par dage, så hun ikke også tisser rødt!

Lin sagde ...

Har du nogensinde tænkt på at skrive en humoristisk gyser???

nynne sagde ...

Hvor er det dejligt at kunne skrald grine af et indlæg fra din side - det varmer og vidner om "bedring" hos jer begge. Dejligt billede af Irene :-)
Hilsner fra Nynne

Alkymisten sagde ...

Hej igen Tine og Berit,
Jeg takker jer for Sidst. Og sikken Ballade udløst af en ellers meget udsøgt, velsmagende og særskilt udvalgt Værtindegave.
Jeg har ikke turdet spørge ind til Irenes Observationer fra Toiletkummen idag.

Alkymisten sagde ...

Hej Lin,
Tja, når nu du lige siger det, kunne der da måske engang i min Mimrealder blive tale om et Spændings/Kultur Konglomerat involverende Universerne fra

Philip E. Marlowe's : "Den syngende Detektiv"
Sir Arthur Conan Doyle's : "Sherlock Holmes"
Sir Rudyard Kipling's : "Stalky & Co."
Ved dog ikke, om der ville være andre end jeg selv, der ville få fornøjelse af sådan en udgivelse.

Alkymisten sagde ...

Hej Nynne,
Tro endelig ikke, at du slipper for Påtale !!
Det er jo din skyld, at Irene bliver så vild i varmen. Hvad skal det hele dog ikke ende med ?

Stort Knus til Lysets Engel fra Michael