Efter Den forfærdelige Onsdag, hvor Dommen over Irene blev afsagt, og hvor Det trods Alt gav Mening at fælde Éen tapper Tåre ved Udsigten til at kunne "nøjes" med Éet Halskirurgisk Kræft Indgreb og 25 Strålebehandlinger.
Thi Torsdag transporteredes To trætte Tilværelser til Trapani.
Tid til Glemsel; Tid til Fokus; Tid til Omsorg.
Her sidder Vi nu godt placeret i Dette hedengangne Fiskersamfund på Siciliens Nord-Vestkyst i En behagelig overdækket Tagterrasse, og betragter Livet gå forbi. Her er Huden tæt på Benet - Vinterkrisen varsler ilde for Sommerens Tourist Gold-Rush.
Men i Balestrate fyldes hele Kirkepladsen stadig Fredag Formiddag med deltagende Bysbørn, når En af De Gamle går bort.
Fredag Aften svirrer Byens Kærlighedssyge Unger omkring Kirkepladsen og tør ikke rigtigt give Sig hen.
Før eller Siden skal Vi Alle mødes, og indtil da skal Livet læres at leve.
I En lille afsides Gade i En endnu mindre Butik hang Et Skilt med Teksten: Idag har Vi Tun.
Så her til Aften har Vi fået Tun. En tynd og fuldstegt til Irene; En tyk og rødstegt til Far. Nye tynde Bønner; nye tynde Rødløg, nye soltykke Tomater, lidt Pasta; lidt Pane; lidt Vino - Bianco til Mor - Rosso per Me.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar