Som Det skete Nu i Søndags Formiddag, da Piazzaen hen over 1 times Tid fyldtes med pænt opstadsede Familier, der havde klart Fokus på ca. 30 præmature Kjortel beklædte Drenge og Piger.
Der var tydeligvis Tale om En Konfirmation, og Denne Begivenhed tages med megen Alvor her i Balestrate. Alle var mødt op; Familie-Venner-Bekendte, Naboer samt Alle De, som alligevel plejer at gå i Kirke Denne Dag.
Irene og Jeg bed Hovedet af Al Skam, og En Halv Time efter Gudstjenesten var gået i Gang, sneg Vi Os ind i Kirken og stillede Os diskret aller bagerst.
Gudstjenester tager rigtig lang Tid her i Balestrate. Denne Konfirmation tog rigtig, rigtig lang Tid - næsten 3 Timer. Efter Trosbekendelsen, hvor De små Poder En efter En i Mikrofon og over Højtaler bekendtgjorde Deres selvvalgte og personificerende Konfirmations Ord, som blev bekræftede højlydt og samstemmende af De nær 300 Kirkegæster, afsang Konfirmanderne En vidunderlig Salme med entusiastiske og barneklare Røster, medens Præsten og Alle Hans Håndlangere ved Alteret havde Vildt Gang i En hel Masse Relikvier og Ceremonielle Handlinger.
Det var her, Det gik galt. Som En Tidevandsbølge skyllede Følelserne ud fra Den knugende Knude i Maven, op til Klumpen i Halsen og sprang ud af Øjnene på Os Begge. Det var Den rene "Tåre" Kanal Rundfart.
Der kan selvfølgelig godt have eksisteret Et underliggende Post Traumatisk Stress Syndrom bag Denne spontane Reaktion; men hold da op, hvor var Det En fantastisk smuk Oplevelse.
Vi så Hinanden i Øjnene, og var Begge klar over, at Dette var Det rigtige Tidspunkt at snige Sig ud igen !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar