Ååhh Nej - Altså

Det er sikkert ikke Alle, som helt nemmer, hvor hårdt det slider på både Sind og Nerve, når man igennem 12 År, som allernærmeste Pårørende til en Kræftpatient med kronisk og aggressiv Sygdom, til Stadighed skal kunne se Forfaldet i Øjnene, samle Overskuddet til Håbet og kæmpe i Trodsighed mod Ondet, når Nederlagenes Gentagelse bare bliver hyppigere og hyppigere.

Derfor var det en sand Lise (den Skarnstøs !) for Sjælen, da 9 af de 12 Strikke Apostle igår var samlet her i Hjemmet til Andagt om Garnet samt for at skabe lidt Munterhed i Irenes Liv, før hun idag skulle påbegynde det Tredje Forsøg på at finde et Kemoterapeutikum, der kan bremse den nu stærkt recidiverende Cancer Metastasering.

Så vi var begge  idag rimeligt godt rustede til den første af 9  intravenøse Infusioner med Cellegiften Docetaxel.

Den erfarne, dygtige og menneskekærlige Sygeplejerske Helle jog  - under alles tilbageholdte Åndedræt - frisk en Kanyle i Irenes Port-A-Cath og fik succesfuldt kreeret et frit Gennemløb til Vena Subclavia i første Hug. Superflot Manøvre !!

Under 1’ste Gennemskylning af Porten med Phys.Vand fik Irene Vanter og Sokker på. Ikke bare sådan nogle almindelige Hygge-Nogen, men nogle alvorligt overdimensionerede Grillhandsker og Kickboxing Boots fyldt med IS – tunge som Bly. Velfungerende Udstyr til Forebyggelse af Hud/Negleskader og Føleforstyrrelser i Fingerspidser og Tæer, skulle Jeg hilse og sige.

Og så : Dryp – Dryp – Dryp… Først uendelig langsomt, og da ingen anaphylaktisk Reaktion indtraf, blev der skruet op for Hanen.

Giften var på ingen Måde ubehagelig for Irene; men Kæft hvor hun frøs – og det gjorde Nas i Fusserne!

Min tapre Heltinde gennemstod hele Seancen uden at Kny – kun med en sluttelig, og ganske harmløs; men alligevel eskalerende, Irritation over ikke at kunne komme hurtigt nok Hjem med Falck's Båre Transport.

---

Senere på Eftermiddagen er vi Hjemme igen. Dejligt genopvarmet, og efter at have fået velfortjent Ros for sin Udholdenhed, står Irene lige så stille og artig ved Skrivebordet og nørkler med et Blogindlæg,  medens jeg sidder og arbejder ved PC’en.

Jeg kaster lige et tilfældigt blik over på hende – og så ryger mit Hjerte op i Halsen ! Jeg letter lige i Vejret - vælter Arbejdsstolen – og med 2 Skridt når Jeg hende og griber med begge Hænder hendes Skuldre. “Hvad sker der med dig ?”, råber jeg og rusker hendes Krop. “ Har du det dårligt ?” Irenes Læber var helt blå !

Det gammelkendte, irettesættende Flammeblik fra hendes Øjne beretter omgående, at hun bestemt ikke fejler noget som helst. Og  Reprimanden kommer prompte : “Hvad Fanden mener du? At gøre mig så bange – hvad bilder du dig egentlig ind?”

Jeg fører Irene hen til Spejlvæggen, og beder hende om at lukke Munden op. Det meste af Tungen er dækket af en giftigt udseende, Galde grøn Belægning.

Og så bliver HUN rigtigt bange. Irenes Krop spændes bagud som en Flitsbue, og Jeg sværger på, at hendes småtkrøllede Hår rejser sig som Piggene på en skræmt Pindgris.

“ÅH NEJJJ”, skriger Irene rædselsslagen, og Jeg ser, at hun bliver helt hvid i Ansigtet. “Mine Tænder er også helt blå”, hulker hun.

“Dine Tænder!?”, siger Jeg. “Sig mig lige engang – har du spist noget, som Jeg ikke ved af”. “ Jaaa-haaa”, flæber Irene; “de Bolcher, som Jeg fik af Dorthe igår” (Fru Kahr, red.).


Se - nu ved Jeg så ikke rigtigt, om der har sneget sig en Medicin eksperimenterende Alchymist ind på mit Resort. Det viser sig ved en nøjere Inspektion på Gerningsstedet, at den famøse Pose Slik kommer fra Irenes Føde-Ø,  Møn, og at de hjemmelavede Bolcher indeholder både Curcumin samt Bis[4-(N-ethyl-N-3-sulfophenylmethyl)aminophenyl]-2- sulfophenylmethylium dinatrium salt, der jo som bekendt, ikke just er ukendte Stoffer i Anvendelse ved eksperimentelle Behandlinger af visse neurogene Lidelser.

Om Sammenhængen skal ses i dette profylaktiske Lys, må afklares ved et nøjere Forhør af den – efter min egen personlige Mening – mest intellektuelle og indsigtsfulde af Strikkesøstrene.

Rettidig Omhu

Jeg er så taknemmelig over at være kommet i den heldige Situation, at Irene kan blive båretransporteret med Falcks Rednings Korps til de, velsagtens ildevarslende, Sygehus Scanninger af Kræftens Progression.

Fredag Morgen på et yderst årle Klokkeslæt ruller et prangende mobilt Pleje Fartøj ned ad vores alt for trange, Stendige beklædte Indkørsel.

En gråsprængt ældre og myndig Herre banker på Døren, byder et frisk Godmorgen og lægger herefter umærkeligt en Dæmper på det Hysteri, som opstår hos Kvinder, som bliver taget på Sengen !

Situationen og Pladsforholdene fordrer, med Brud på Rygsøjlen og en ganske nylig indopereret Hofteprotese, at Irene  selv, ved Hjælp af  Krykker og Morphin, slæber sig ud af Sygeværelset og ned af Dørtrinet for at lade sig nedlægge på den ventende Båre.

En yngre, køn, stærk og tydeligt dedikeret Ungersvend, svøber nænsomt Irene ind i Tæpper og Sele fæstner hende sikkert, før hun på Glideskinner bliver gelejdet ind i det ventende Automobil.

Under hele Sygetransporten er der Fokus på Irenes Smerter, Kvalme, Køresyge og min Panikangst.

Der samtales under Kørslen om konkrete Gøremål og fremtidige Forbedringer i både det private og offentlige Rum. Nysgerrig, men høflig Indspørgen til begge vores Liv og Levned  afløses af en over Telefon, noget forbitret synes Jeg, Samtale med AMK (Akut Medicinsk Koordination).

Vi ankommer fuldstændigt på Minuttet præcist efter Tids Planlægningen i Receptionen på Skejby Sygehus, Aarhus.

Alas – Koordinatorerne fra AMK Præ-Hospital Systemet har angivet forkert Adresse – forkert Afdeling.

Den på Stedet modtagende Sygeplejerske er PISSE morgensur og disser den stolte Falk.

Ikke særligt klogt gjort af syge Plagersken !

I en sammenbidt Retræte med panisk Patient, lamslået Pårørende; men med total Orden i Udstyr og Mission, bringer Falkene os 15 minutter senere frem til det, oprindeligt af Hospitalsvæsenet, bestilte Ankomststed.

Hvorfor kommer I for sent ?

PS ! Nøjagtig samme Historie udspillede sig dagen før om Torsdagen på AUH, Nørrebrogade, Aarhus.

Skam få AMK !  Må Jeg ikke nok få den gamle Vagtcentral tilbage ?
-----------------------------------------------------------------

Kære Falke og Falkonerer – I er Alle Del af en stolt, privat Bataljon, som besidder og fordrer militærisk Præcision,  samt opgaveløsende og selvopofrende Disciplin.

Lad  jer ikke slå ud af det Offentlige Bureaukrati's og Politikernes ressourcebesparende System Eksperimenter !

Tusinde Tak for Hjælpen. I er Guld Værd !

Under Izra'il's Vinger

Nu forligt med Tanken, Eders Naade, Deres eviggyldige Attraa mod Min Sjæles Søsters sanselige Medleven og kunstneriske Færden, finder Deres aggressive Kald til falden Livsværd på nu tolvte Aar ikkun Avl af Spot og Spe fra mine Frænder.

Alle syner, Enden ikke naaes i signet Strid foruden svære Tab i begges Lejre. Deres Højmægtighed vil i Trods kun stande mut på Valen uden Gunst.

Jeg byder derfor Fred til Os i Tvisten, og bringer her som Blot Min Hjertets Støtte til Vort gemeene Beste, om I troeligen skænker Bruden Naadsensbrød.

Perlemorens sagte Vækst samt skønne Væsen i Altet nyder idel Agt.