Skænket nok en Kaffetår fra Hjemmets Kop og Kande
Jeg dvæler trygt her ved din Grav.
I Tungsinds mørke Hav Jeg mestrer nu at træde Vande;
går strunk langs Skov med løftet Pande - ad Sti med slebne Sten fra
danske Strande -
gjort fri af Løftet, som Jeg fordum gav.
------------------O-----------------
Føl jer endelig fri til at lægge en smukt formet Strandsten på Graven til Minde om Irene, om I skulle komme der forbi.
5 kommentarer:
Jeg kigger stadig forbi på hendes blog og ærer hendes minde!
Alt det bedste til dig!
Blot en blogger-hilsen,
Dorthe
Hvor ser det godt ud, Michael!
Jeg vil bestemt kigge efter en egnet sten og lægge den hos Irene.
Mange knus
Det er jo helt poetisk.
Ved du hvad Michael, saadan som du mestrer det danske sprog og smukt leget med det, burde du udgive en bog.
Hvordan gaar det med dig Michael?????
Du er savnet i blogland. Det er Irene sandelig ogsaa. Jeg kigger jaevnligt forbi hendes blog og mindes.
Hej Tam Lin - skønt at høre fra en sand Ildsjæl.
I Øjeblikket føles Livet lidt ligesom "La tristesse durera toujours"; men lige om lidt kommer Lyset og Varmen højlydt tilbage, og Vinteren forstummer.
Sender dig og dine lyse Tanker for Fremme af Kunst og Kærlighed.
Kærligst Michael
Send en kommentar