Skænket nok en Kaffetår fra Hjemmets Kop og Kande
Jeg dvæler trygt her ved din Grav.
I Tungsinds mørke Hav Jeg mestrer nu at træde Vande;
går strunk langs Skov med løftet Pande - ad Sti med slebne Sten fra
danske Strande -
gjort fri af Løftet, som Jeg fordum gav.
------------------O-----------------