Viser opslag med etiketten Brystkræft. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brystkræft. Vis alle opslag

lørdag den 16. juli 2011

Lammetævet! Burde Nok Selv lamme Tæven.



Det kunne Fordum hænde, at man fik en Endefuld for Uartighed?

Kanske man måtte tage imod en Ørefigen for genstridig Trods.

Somme tålte en Kindhest for bevidst Ulydighed.

Der blev vist også udstukket et par flade i Forbindelse med menings- og kompromisløse Skænderier.

Visse gik i Byen; drak sig fulde og endte med at slå Hinanden på Tæven.

Hedengang eksisterede dog alligevel et ubeskrevet Fair Play Codex omkring Ydmygelse, Undskyldning og Overgivelse.

Disse Forgribelser foregik altid i en fælles selvreguleret og kontrolleret privat-Sfære, og sjældent endte nogen med alvorlige Mén.

I Dag risikerer man i det offentlige Rum, tilfældigt eller med ondt Overlæg, at blive Lammetævet !

Gik du anderledes klædt? Gestikulerede du for udfordrende? Var du alt for lydelig? Havde du en for høj Score Rate? Var du bare Dig Selv; men alligevel helt anderledes end os andre?

Selv når du mindst aner det, risikerer du pludselig uden Grund og forudgående Varsel at blive omringet af en Flok rabiate Aggressorer i Blodrus, og som anklager Dig for usømmelig Optræden.

Retsproceduren vil være usammenhængende og Non Argumentativ.

Dommen fra Voldstribunalet er prædestineret og uden Ankemulighed.

Eksekveringen er prompte.

Vender du Kinden til, får du et Nakkedrag.

Kigger du bønfaldende i Bøddelens øjne, modtager du en Skalle.

Bøjer du Hovedet, bliver du sparket i Skridtet.

Synker du herefter i Knæ, vil Slagene hegle ned over Dig.

Falder du til sidst bevidstløs omkuld, stamper De 3 Voldsmænd dit Ansigt til ukendelighed.
 ------------------------------------------------------------------------------

Skarpretteren troppede igår op - personligt og alene - her i Hjemmet i et forvirrende privat/offentligt Embeds Medfør.

Overbragte køligt og uempatisk en mundtlig, påtaget og pligtskyldig; men alligevel selvbestaltet Beslutning om Irenes fremtidige Afskedigelse med Udgangen af hendes aktuelle Kemoterapeutiske Sygdomsforløb.

Denne øverste Beslutningstagers Uforberedthed var evident, eftersom Vedkommende endog ikke var vidende om, at  Irene om nu 14 dage, den 1. August, kan celebrere sit 35 Års Jubilæum som Den Børne - og Ungdoms litterære Muse (næst efter Traute) i Aarhus Kommunes Biblioteksvæsen.

Nøje afstemt på selv samme Tid, udsendtes fra Sekretariatet i Baglandet et Verificerende Brev på dette Møde samt det prædestinerede Afskedigelses Varsel.

Dette Brev blev så modtaget her i Dag.

En sådan Eksekutions Procedure er Kræft æde Mig lamslående !

En sørgelig Præcedens skabende Prøvesag om Fyringer af Langtidsygemeldte offentligt ansatte i Århus Kommune er således også nu begyndt i vores Del af Landet !!

Kujonagtigt at vælge netop den ud, som lige nu har den svageste Modstandskraft.

Eller måske en helt bevidst og nøje udtænkt Slagmarksstrategi, fordi man formoder, at Irene ikke fysisk magter at gennemstå en længere fagretslig Proces.

Min Kemo lidende Hustru er nu atter blevet slået i Jorden, berøvet Glansbilledet af sig selv som en hjemvendt skabende, givende og anerkendt Kulturformidler.

Hvor meget mere skal der til, før hun bliver liggende og ikke mere kan rejse sig op ?

Som nærmeste Pårørende er det hjerteskærende og sjælsnedbrydende blot at kunne se passivt til overfor disse gentagne Livstrusler og Nedslagninger.

Træt af, at JP Aarhus lige nu har ferielukket.


Selig sind Die Verfolgung Leiden

lørdag den 24. april 2010

Påskønner kønne Køn's Skønne Skøn



Jeg er positivt overrasket og taknemmelig over, at Kollegerne på Min mandligt dominerede Arbejdsplads udviser så stor Forståelse, Medfølelse og Omsorg i Forbindelse med Vores lille Families Livskrise.

Firmaets Direktør har hele Den forgangne Uge taget Sig Tid til, Hver eneste Dag - 20 Minutter før Fyraften -, at sætte Sig ned med Mig, spørge ind til og lade Mig tale om Irenes og Min Situation lige nu.

Venlige Arbejdskammerater spøger stadig skælmsk og driller kærligt med En beroligende Hånd på Skulderen. Andre giver forsigtigt gode Råd og Vejledning med Henblik på Bevarelsen af både Min sunde Fornuft og mentale Balance.

Jeg er nærmest himmelfalden og overvældet lykkelig over Den Strøm af Medlidelse og Opbakning, som i Søstre af Garnet har sendt ind I specielt Irenes; men også Min Verden.

I skal Alle Vide, at netop Dette er Det særlige Klæbestof, som klinker Potten, når Den er revnet.

lørdag den 17. april 2010

Du bliver Kræft æde Mig her !



Hva' så - Din Kylling - har Du snart flere dumsmarte Bemærkninger eller pseudointellektuelle Kommentarer til Det levende Liv, som omgiver Dig, eller vil Du fremstå her snotflæbende over En Skæbne, som ret beset rammer Din Hustru langt hårdere end Du sikkert Selv ville kunne udholde.

Jeg er født i Krebsens Tegn - Cancer - og er af Natur slet ikke rustet til at kaste Skjoldet, uden at Det indebærer En positiv og sikker Vækstforandring.

Nu vokser Svulsten ud i Din Hals, og Jeg bliver på Een Gang både Stum og Lam.

Første Gang, så lader Vi Ham gå - Anden Gang så ligeså.  Men Tredje Gang så....

Nej !! Jeg er Bærer af Navnet Michael, Han som engang vil give Djævelen Det endelige Dødsstød med Sit Flammesværd.